Annonce
Kendte8 timer siden

David Harbours elskerinde langer ud efter Lily Allen

"Stranger Things"-skuespillerens elskerinde er rigtig træt af, at sangerinden angiveligt deler falske historier om affæren
British singer Lily Allen and US actor David Harbour
Lily Allen og David Harbour blev gift i 2020 og gik fra hinanden i slutningen af 2024.
 Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

Mange fik vist kaffen galt i halsen, da det tilbage i december kom frem, at Lily Allen og David Harbour var gået fra hinanden efter fem års ægteskab, og at det angiveligt skyldtes utroskab.

Kort efter blev en kvinde ved navn Natalie Tippett afsløret som kvinden, der kom mellem kendisparret.

Mens David Harbour aldrig har kommenteret sin angivelige affære, så har Lily Allen pænt meget bekræftet den i sin sang "Madeline", hvor hun synger om nogle beskeder, hun fandt på sin daværende mands telefon.

Natalie Tippett har selv forholdt sig forholdsvist tavs i sagen, men nu har hun tilsyneladende fået nok.

I et langt skriv på sociale medier langer hun i hvert fald nu ud efter Lily Allen.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie er Natalie Tippett rigtig træt af, at den kendte sangerinde angiveligt turnerer med falske historier om affæren.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-27/2.jpg
Natalie Tippett og David Harbour mødtes i 2021, og affæren startede angiveligt med det samme.
 Foto: Privat

- Det her fyldte så marginalt lidt i mit liv, men er alligevel blevet forvandlet til en kæmpe forstyrrelse, skriver elskerinden blandt andet i en story.

Her afviser hun videre rygterne om, at affæren med David Harbour skulle have varet tre år.

Annonce

- Jeg har ikke haft en tre år lang affære med nogen som helst. Jeg forstår ikke, hvorfor den her person så gerne vil have, at folk er imod mig, eller hvorfor hun vil lave det her narrativ, som vi begge ved er løgn baseret på beskeder mellem os, som jeg har gemt.

Natalie Tippett siger videre, at Lily Allen har brugt hendes beskeder i sin sang uden at få hendes samtykke til det.

- Jeg føler mig utrolig krænket, og jeg ville elske at få sat en stopper for de beskeder, jeg får fra folk, der ønsker mig død og andre grove ting, som jeg ikke vil dele her.

Annonce

Det var tilbage i oktober, at Natalie Tippett blev afsløret som David Harbours elskerinde.

Det kom dengang også frem, at hun skal have mødt "Stranger Things"-stjernen under optagelserne til filmen "We Have A Ghost" i 2021, hvor hun arbejdede som kostumedesigner, og at affæren angiveligt begyndte kort efter.

Da Natalie Tippett i oktober blev spurgt, hvad hun tænkte til, at hendes private beskeder med skuespilleren var blevet lækket af Lily Allen svarede hun følgende:

- Jeg ved det godt, men jeg tror ikke, jeg er tilpas med at snakke om det på nuværende tidspunkt.

Annonce

Sponsoreret indhold