Annonce
Kendte6 timer siden

Efter utroskabsdrama: Her er David Harbours elskerinde

"Stranger Things"-stjernens ægteskab med Lily Allen brød angiveligt sammen, fordi han ikke kunne holde sig på måtten. Nu er elskerindens identitet afsløret
David Harbours elskerinde står nu frem i interview.
David Harbours elskerinde står nu frem i interview.
 Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Annonce

Mange fik vist kaffen galt i halsen, da det tilbage i december kom frem, at Lily Allen og David Harbour var gået fra hinanden efter fem års ægteskab, og at det angiveligt skyldtes utroskab.

Dengang florerede der rygter om, at "Stranger Things"-skuespilleren i årevis skulle have haft en affære med en ung kostumedesigner, som han mødte under optagelserne til en film.

Nu er identiteten på kostumedesigneren kommet frem.

Kvinden ved navn Natalie Tippett er nemlig selv stået frem og har givet et interview til Daily Mail, skriver Page Six.

Interviewet har hun givet som en reaktion til en sang, som Lily Allen netop har udgivet.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-27/3.jpg
Natalie Tippets private beskeder til David Harbour er også en del af Lily Allens nye sang.
 Foto: Instagram

I sangen, der hedder "Madeline", synger den 40-årige sangerinde om, at David Harbour brød reglerne i deres ægteskab.

- Selvfølgelig har jeg hørt sangen, skal Natalie Tippett have sagt til Daily Mail, mens hun angiveligt rullede med øjnene.

- Men jeg har en familie og ting, jeg skal beskytte. Jeg har en 2,5 år gammel datter. Det er lidt skræmmende for mig, siger hun videre.

Annonce

Natalie Tippett mødte David Harbour i New Orleans tilbage i 2021 under optagelserne til Netflix-filmen "We Have A Ghost".

Deres angivelige affære startede, kort efter optagelselse begyndte, og den fortsatte efter sigende bagefter.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-27/2.jpg
Natalie Tippett og David Harbour mødtes i 2021, og affæren startede angiveligt med det samme.
 Foto: Privat

David Harbour skal for eksempel have fløjet Natalie Tippett hjem til sit hjem i Atlanta, uden Lily Allen vidste det.

Sangerinden skal have opdaget affæren, da hun fandt beskeder på hans telefon. Beskeder, som hun også refererer til i sangen "Madeline".

Annonce

Til spørgsmålet om, hvorvidt Natalie Tippett var bekendt med, at hendes private beskeder til David Harbour ville blive brugt i sangen, svarer hun følgende:

- Det er jeg bare ikke tilpas med at snakke om på nuværende tidspunkt.

David Harbour og Lily Allen blev gift i 2020.

Rygterne om et brud mellem dem begyndte at florere i december 2024, mens nyheden om deres skilsmisse kom ud i februar 2025.

Det var dog først i sidste måned, at Lily Allen officielt indsendte skilsmissepapirerne til retten.

Annonce

Sponsoreret indhold