Kendte13. april 2023

Dario Campeotto frygtede at visne i en sygeseng: Ville dø på scenen

Alvorlig sygdom forhindrede Dario Campeotto i at få den finale på livet, han ønskede. Nu funkler den dansk-italienske stjerne på himlen
Dario Campeotto
– Jeg har haft et fantastisk liv, konstaterede Dario Campeotto, inden han blev syg.
 Foto: Lars H. Laursen

Dario Campeotto drømte om at tage afsked med livet, hvor det hele begyndte; på scenen foran hans hengivne publikum.

– Jeg vil helst ikke dø. Men når jeg skal dø, vil jeg dø på scenen – og ikke dø langsomt i en sygeseng, sagde Dario Campeotto til SE og HØR, da han fyldte 80 år – og stadig var i fuld vigør som sanger.

Dario Campeotto og Gertrud
Næsten til det sidste gik Dario ud med sin Gertrud – her i Cirkusbygningen i september i fjor. Det blev SE og HØRs sidste billede af utallige – af den legendariske tenor.
 Foto: Lars H. Laursen

Druknede i fanpost

Dario Campeotto er en af de ganske få personer, som er blevet et begreb i den danske ordbog.

“En Dario” er ifølge ordbogen en kvindebedårer – og den italienske Fiat-forhandlers søn fik da også flertallet af de kvindelige publikummer til at dåne, da han som 22-årig åbenbarede sit helt usædvanlige sangtalent og vandt Dansk Melodi Grand Prix med evergreenhittet “Angelique”.

Efter Dario Campeottos optræden var blevet delt med den halvdel af Danmarks husstande, som på det tidspunkt ejede et fjernsyn, kom hele nationen på fornavn med den charmerende tenor.

Gertrud og Dario Campeotto
Dario med sin elskede Gertrud. De mødtes på hendes Bornholm og hun var den sikre klippe i størstedelen af hans liv.
 Foto: Martin Høien

Darios popularitet var enorm – han nærmest druknede i fanpost.

– Ja, der var kvindelige fans overalt. Nogle gang måtte jeg smugles ud af bagdøren og have politieskorte væk fra stedet, så vildt var det, når jeg optrådte.

Og derhjemme stod de op og ned ad trappeopgangen. Der var kvinder overalt, fortalte Dario i Billed-Bladet, da han fyldte 70.

Dario Campeotto og Gertrud
Sølvbrudeparret Dario og Gertrud hilste kærligt på hinanden – og fotograferne – fra vinduerne i 2002.
 Foto: Martin Høien

Genert charmør

Den unge charmør med nougatstemmen blev født på Frederiksberg som søn af italienske katolikker med delvist svenske rødder.

Allerede som 10-årig begyndte han at optræde offentligt og han blev hurtigt klar over, at hans italienske baggrund kunne åbne døre til velbetalte jobs og smeltende pigehjerter.

Men han udnyttede aldrig populariteten.

Sanger Dario Campeotto med sin kone Gertrud, datteren Claudia og sønnen Filippo.
Sanger Dario Campeotto med sin kone Gertrud, datteren Claudia og sønnen Filippo.
 Foto: All Over Press Denmark

– Faktisk blev jeg både dengang og op gennem årene tillagt en mere adonis- og scorekaj-agtig attitude, end jeg egentlig var.

– Jeg har altid været genert og det der med piger, det var ikke noget, jeg sådan kastede mig ud i.

– Jeg har altid overvejet mine bekendtskaber nøje, sagde Dario i 70-års fødselsdagsinterviewet.

Dario Campeotto og Gitte Hænning
Gitte Hænning, 76, blev aldrig fru Campeotto, selv om Darios mor gerne havde set det blive virkelighed efter deres medvirken i “Han, hun, Drich og Dario” i 1962.
 Foto: Claus Poulsen

En af de piger, der havde et godt øje til Dario var Ghita Nørby, som i 1962 fik en rolle i filmen “Han, hun, Dirch og Dario”.

Som titlen antyder spillede Dirch Passer og Dario også med.

Under optagelserne blev popidolet Dario og den næsten fem år ældre Ghita smaskforelskede – og allerede et års tid efter deres første møde blev de viet.

Også selv om Darios mor mente, det var upassende, at hendes søn giftede sig med en kvinde, som havde været gift før.

Ghita Nørby og Dario Campeotto
Ghita og Darios bryllup i julen 1963 kom på alles læber – og forsider – naturligvis også SE og HØRs.
 Foto: SE og HØR

Ghita, Gitte og Gertrud

Fru Emma Campeotto var overbevist om, at sangerinden Gitte Hænning, som også spillede med i “Han, hun, Dirch og Dario”, ville være et bedre parti for Dario.

Men gift blev Ghita og Dario og bosatte sig i den norditalienske by Torino.

I 1964 fik de sønnen Giacomo, og da han var fem år, blev de skilt – men Dario og Ghita forblev venner resten af livet.

Giacomo Campeotto
Dario og Ghita blev forældre til Giacomo Campeotto, mens de boede i Italien. Den i dag 58-årige søn af de to stjerner har i mange år arbejdet som instruktør.
 Foto: Jeppe Michael Jensen

Dario blev igen ramt af kærlighedens flamme, da han mødte bornholmske Gertrud.

I 1977 – seks år efter deres første møde – var der bryllup og parret blev forældre til Claudia og Filippo.

Overfor SE og HØR understregede Dario, at han havde haft et fantastisk liv og at han kun fortrød, at han i en årrække forsøgte at drive udskænkningsstedet Vin & Ølgod.

Ghita Nørby og Dario blev skilt, men de forblev venner. Her ses de med Gertrud og Ghitas nu afdøde mand Svenn Skipper.
Ghita Nørby og Dario blev skilt, men de forblev venner. Her ses de med Gertrud og Ghitas nu afdøde mand Svenn Skipper.
 Foto: Aller Media DK

Et projekt, som kostede ham en formue.

Nok fik Dario ikke den afsked, han havde ønsket.

Men minderne om en af de største består – og Darios velsmurte tenor og “Angelique” vil aldrig klinge af.

Sponsoreret indhold