Kendte13. april 2023

Dar Salim: – Min søn er begyndt at se mine ting

Sønnen er gået i gang med at se flere af Dar Salims film og serier
Dar Salim med sin 12-årige søn, Zidane.
Dar Salim med sin 12-årige søn, Zidane.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Dar Salim om sin bromance med Jake Gyllenhaal: - Jeg har ALDRIG bedt om en selfie

Til gårsdagens premiere på "Underverden 2" var der særligt en person, der var i fokus.

Det var selvfølgelig filmens hovedrolle, Dar Salim. Med sig til premieren i Imperial havde skuespilleren sin søn Zidane, og her fortalte den stolte far, at sønnike nu er gået i gang med at gennemse farmands bagkatalog.

– Han er først for nylig begyndt at se mine ting. Jeg så på Netflix, at han havde set alle “Kriger”-afsnit. Og det er meget sødt, fortalte Dar Salim til SE og HØR.

Før var Zidane ellers ikke interesseret i sin fars film, men det er kommet, efter han er blevet ældre.

– Det er noget med alderen. Nu er han 12 år, og så synes jeg, han er gammel nok. Før har han været med til noget Iqbal Farooq, hvor jeg spillede onkel, og det, synes han, var meget sjovt.

Interessen er ifølge skuespilleren kommet af sig selv.

– Jeg kunne aldrig drømme om at sætte noget på derhjemme, jeg selv er med i. Men nu er han nået den alder, hvor han selv har opsøgt det, og han ville også gerne med i dag (til premieren onsdag, red.), siger Dar Salim.

"Underverden 2" kan ses i landet biografer fra i dag, og ifølge anmelderne er det en film, der er værd at gå ind at se.

Sponsoreret indhold