Kendte26. juli 2020

Danske piger og verdensstjerner: Forliste forhold

De celebre mænd er vilde med kvinder fra Danmark. Det er bare ikke altid, at romancen varer ved.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gitte_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

I 1980’erne var Gitte Nielsen, 54, og “Rocky”-stjernen Sylvester Stallone, 74, hovedpersonerne i en af årtiets helt store kærlighedshistorier. Stallone var en af de absolut største Hollywood-stjerner, da han mødte den dengang 22-årige høje blondine under indspilningerne til “Red Sonja”. I 1985 blev parret gift ved et storslået bryllup i Californien, men ægteskabet holdt blot 19 måneder, og i 1987 blev parret skilt.

– Hvis jeg kunne gå tilbage i tiden, skulle jeg ikke have giftet mig med ham, og han skulle ikke have giftet sig med mig. Jeg skal ikke sidde og lyde som en engel, jeg var sikkert også forfærdelig indimellem, men det var ikke det rigtige for mig – og skilsmissen blev meget grim, har Gitte Nielsen sagt.

Kærester i 12 år

De mødte hinanden i 1990 og var sammen i hele 12 år. Men i længden holdt det ikke for supermodellen Cecilie Thomsen, 45, og den canadiske musiker Bryan Adams, 60. Noget tyder på, at “Everything I do”-sangeren fik knust sit hjerte, for da forholdet var slut, udtalte Bryan Adams til B.T., at han stadig elskede Cecilie, og at hun altid ville være “den, som slap væk”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomsen.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

(Foto: Ritzau Scanpix)

I dag er Adams gift med 39-årige Alicia Grimaldi, og de har to børn. Cecilie Thomsen er væk fra søgelyset.

Modellen og vildbassen

Lykke May Andersen, 38, dannede i 2004-05 par med den vilde og uregerlige “Jackass”-stuntman Steve-O, 46.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lykke_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

(Foto: Ritzau Scanpix)

– Lykke May var nu rimelig vild, det er helt sikkert. Men jeg kan ikke huske så meget fra den periode i mit liv, for der var masser af stoffer og alkohol involveret, sagde Steve-O til Ekstrabladet i 2011.

Nina og Leo

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/leo_1.jpg
 (Foto: MEGA)

(Foto: MEGA)

De bekræftede aldrig, at de var kærester. Men Nina Agdal, 28, og Leonardo DiCaprio, 45, blev set kysse og kramme ved flere lejligheder igennem et år fra 2016 til 2017. Bruddet skulle være sket i fred og fordragelighed.

Nicholsons danske datter

I 1976 blev den danske skønhed Winnie Hollmann kæreste med Jack Nicholson, 83. De mødte hinanden i Paris, hvor Winnie arbejdede som model. Lynhurtig forelskelse fik hende til at flytte til Los Angeles. Det endte dog ikke med bryllup, og i 1982 fødte Winnie sin og Nicholsons datter, Honey, på Rigshospitalet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nicholson.jpg
 (Foto: MEGA/Jesper Sunesen)

(Foto: MEGA/Jesper Sunesen)

Datteren Honey har tidligere fortalt, at hun har et godt forhold til sin verdenskendte far, har tilbragt mange ferier hos ham, og hun boede også et halvt år hos ham, da hun var teenager.

I 2006 var Ude og Hjemme på besøg hos Honey Hollmann og Winnie Hollmann i deres hundevaskeri Ren Hund i Hellerup.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/winnie_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

(Foto: Ritzau Scanpix)

Danske Winnie Hollmann blev miss Danmark i 1970.

Stjernen og svømmepigen

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/efron.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen/MEGA)

(Foto: Jesper Sunesen/MEGA)

Zac Efron, 32, og den danske OL-svømmer Sarah Bro, 24, blev kædet sammen sidste år. De kommenterede aldrig rygterne. De blev dog flere gange spottet sammen – men romancen blev aldrig til mere.

Venskabelig skuespiller og vild sanger

Helena Christensen, 51, og skuespilleren Norman Reedus, 51, der bedst er kendt fra zombie-serien “The Walking Dead”, var kærester i mange år, og de har sønnen Mingus på 20 år sammen. Parret gik fra hinanden i 2003, og de er stadig gode venner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/helena_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

(Foto: Ritzau Scanpix)

Det er dog ikke Helenas eneste forliste stjerneforhold. I 1990’erne var hun sammen med den nu afdøde INXS-forsanger Michael Hutchence et af verdens mest celebre par i fire år – indtil forholdet sluttede i 1995. To år efter døde den australske sanger – han havde begået selvmord ved at hænge sig på et hotelværelse i Sydney. Han blev 37 år.

Sponsoreret indhold