Kendte12. februar 2022

Danske Michel skal på scenen til Super Bowl for anden gang: – Det føles fantastisk

Som den første dansker nogensinde, har danseren og koreografen Michel Patric Sian fået den store ære at kunne træde op på den prestigefyldte scene i pausen til Super Bowl, når det løber af stablen søndag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/michel_1_2.jpg
 Foto: Privat

På søndag går det løs, når et af årets måske mest omtalte begivenheder finder sted – nemlig Super Bowl, og ikke mindst det verdensberømte show i pausen.

I år er hovednavnet Dr. Dre, og med sig på scenen får han Snoop Dogg og Kendrick Lamar. Desuden kommer også Mary J. Blige og Eminem til at pryde showet med deres store hits – og et garanteret helt vanvittigt sceneshow.

Det er dog ikke kun store, udenlandske navne der kommer til at træde op på scenen, når showet løber af stablen søndag.

Også danskeren, den 32-årige Michel Patric Sian, der er professionel danser, koreograf og iværksætter kommer til at vise sine evner for de 100 millioner af seere, der kommer til at sidde klistret foran tv-skærmen og ikke mindst dem, der er til stede ved stadium.

– Det her bliver fandeme fantastisk, det bliver en legendarisk performance, lyder det begejstret fra Michel til SE og HØR forud for den kommende optræden.

Vanvittig træning

Han har trænet intenst de sidste uger for at blive klar til showet. Først blot sammen med de andre dansere, men nu også med verdensstjernerne.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/michel_2.jpg
 Foto: Privat

Michel Patric Sian går på scenen søndag. Foto: Privat

Noget, han føler topper lige så meget som tanken om at skulle optræde søndag.

– Det er helt fantastisk, jeg får jo live, intimkoncert med de største, jeg kender hver dag, når jeg går på arbejde. Det er nok det fedeste, jeg har oplevet, det er helt vanvittigt, det er lidt drengedrømmen, der går i opfyldelse.

Hvor meget, og hvad, der bliver arbejdet på i træningslokalet, må han dog endnu ikke sige mere om. I stedet kan han sætte ord på, hvordan det var for ham sidste gang.

For første gang danske Michel fik æren af at træne op til Super Bowl var tilbage i 2020, da han gik på scenen sammen med Jennifer Lopez og Shakira.

Her var det i særdeleshed sangerinden og danseren J. Lo. der svang pisken under det, som danskeren i dag genkalder som ’militær træning’. Men helt skidt var det ikke, at det ikke var godt for andet.

– Jeg har aldrig haft en six pack på den måde før, jeg var mit livs form, men den forsvandt hurtigt igen efter corona, griner han.

Artiklen fortsætter under opslaget

Michel Patric Sian har arbejdet som professionel danser siden han var 16, og han bor i dag både i Los Angeles og Danmark.

Udover dansen bruger han sin tid på at arbejde som koreograf og iværksætter med sit marketingfirma Micky Creatives, klubben "Eleven", Kødbyens Rosebar, restauranten "Capeesh" og mærket "Wavy Copenhagen".

Du kan se Super Bowl, og hele Half Time-showet, på Viaplay, søndag den 13. februar fra klokken 22:30.

Sponsoreret indhold