Kendte7 timer siden

Sissal er fuld af selvtillid før Eurovision: - Jeg har meget store bryster

Selvtilliden fejler tydeligvis intet hos danskernes bidrag til årets Eurovision, færøske Sissal
Det danske bidrag til årets Eurovision, færøske Sissal, i Basel tirsdag den 13. maj 2025.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Det er færøske Sissal, der er danskernes bidrag til årets Eurovision.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hvis man kan vinde Eurovision udelukkende på selvtillid, så må man sige, at Danmark har en god chance i år.

I hvert fald fejler den intet hos færøske Sissal.

Det slår hun godt og grundigt fast i interview med Ekstra Bladet, der har spurgt ind til sangerindens kostume til musikkonkurrencen.

Hun skal nemlig optræde i et noget afslørende outfit, hvor både ben, baller og meget af kroppen er til frit skue.

- Det er jo farligt at sige, for folk kan ikke lide at høre det, men jeg synes, jeg er fucking lækker. Og det har mange det svært ved at høre, og så får de behov for at sige, at "det er hun fandeme ikke", siger Sissal til avisen og fortsætter:

- Det er også fint nok, at de gerne vil have, at jeg ikke føler mig lækker. Det får de mig bare ikke til. Jeg arbejder hårdt for at se sådan her ud, og jeg gør meget ud af mig selv. Det betyder ikke, at jeg er alles type. Alle synes selvfølgelig ikke, jeg er lækker. Det vigtigste er jo bare, at jeg selv synes, at jeg er lækker og flot.

Sissal slå desuden fast over for avisen, at en af årsagerne til, at hun godt kan lide at vise hud og at gå i stramt tøj, skyldes hendes barm.

Ifølge hende selv har hun nemlig "meget store bryster", og derfor synes hun, at hendes tøj ligner en skraldepose, hvis det sidder for løst.

Semifinalen i Eurovision løber over stablen torsdag 15. maj, hvor du vil kunne se Sissal forsøge at få Danmark til finalen med sangen "Hallucination".

Sponsoreret indhold