Kendte22. februar 2021

Dansk kvinde går verden rundt: Vild kropsbehåring

Danske Eldina Jaganjac har trukket internationale overskrifter med sit stærke budskab
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megacliwd0899_44799.jpg
 Foto: MEGA

31-årige Eldina Jaganjac, der bor i København, trækker lige nu overskrifter i internationale medier.

Det sker, efter hun stod frem i Politiken og talte om - og ikke mindste viste - sin kropsbehåring.

Siden er hendes ord og billeder viderebragt i New York Post, Mirror og The Sun - for bare at nævne få.

Artiklen fortsætter under billedet

Eldina Jaganjac er træt af at bruge tid og penge på at leve op til skønhedsidealet om, at kvinder helst ikke skal have kropsbehåring de "forkerte" steder.

- Hvis en mand ikke barberer sig eller ikke plukker sine øjenbryn, så er der ingen, der lægger mærke til det eller kommenterer det, det er ikke noget, der vækker opsigt, fortæller hun, som selv har fået en del kommentarer for sit look.

Den unge kvinde fortæller, at hun før brugte rigtig meget tid på at holde sig hårfri:

- Lige som mange andre kvinde, lærte jeg at kontrollere mig selv. For eksempel havde jeg det ikke godt med at gå ud, medmindre mine bryn var den accepterede lille størrelse, og jeg ville ikke træne, medmindre mine ben var glatbarberede, genkalder hun.

- Nu har jeg valgt at fokusere på de opgaver og mål, som jeg skal få gjort og mindre på, hvordan jeg ser ud, mens jeg gør det, eller om folk kan lide mig eller ej, for jeg kommer nok ikke til at se dem igen nogensinde, og hvis jeg gør, så vil jeg stadig være ligeglad, slår hun fast.

Sponsoreret indhold