Kendte22. august 2019

Dansk komiker om at være nybagt far: Pissenemt

Nu deler den folkekære komiker sine erfaringer, efter han har været far i fem dage
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mikael-wulff-1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

- Nu fem dage som far. Det er jo bare pissehamrende nemt og ligetil, begynder Mikael Wulff en længere humoristisk tekst på sin Instagram-profil.

Her deler komikeren, der er en del af duoen Wulffmorgenthaler, nyheden om sin nye status som forælder med offentligheden, og selvfølgelig sker det på Mikael Wulff helt egen, satiriske måde.

Kort efter fødslen delte Mikael Wulff nedenstående foto af sin lille søn, hvor han afslørede navnet: Edward.

Men nu er det fem dage siden, komikeren blev far, og det har givet ham nogle erfaringer og en viden, som han gerne vil viderebringe - på sin vanlige facon.

I det nye opslag fortæller han sarkastisk, hvordan livet som nybagt far er:

- Rent overskud, overskud, OVERSKUD. Vi er hele tiden på restaurant, til koncerter, cyrker parkour og kitesurfer ... Måske sandheden, måske hallucinationer forårsaget af sammenlagt fire timers søvn på fem dage.

- Hvem ved? Eneste faktum: Babyen har tisset sig selv i hovedet to gange og forsøgt at ramme mit et pargange, men jeg har hidtil undviget. En kamp, der kommer til at forsætte de næste 25 år ...

Opslaget er ledsaget af et foto af Mikael Wulff og Edward, der er på picnic med barnevogn og frokost, så lidt kommer stjernen dog ud trods alt.

Mor til Edward er Mikael Wulffs kone, modellen Xenia Emily, som han blev gift med sidste sommer.

Sponsoreret indhold