Dansk iværksætter overrasker: Palle Skov Jensen blev far som 71-årig

LÆS OGSÅ: Heidi Frikke afslører: Derfor faldt hun for Michael Olesen
Han var engang god for over 100 millioner kroner, men lever i dag en stille tilværelse på Sydfyn – og så alligevel.
For grundlæggeren af Jensens Bøfhus Palle Skov Jensen fik sent i sit liv et frisk pust ind fra højre, da han i en alder af 71 år blev far for tredje gang.
Det skriver Ekstra Bladet, der har taget en snak med bøfkongen i forbindelse med udgivelsen af hans bog ”En shitstorm kom forbi”.
Her forklarer den i dag 72 år gamle Palle Skov Jensen, at graviditeten ”ikke som sådan var planlagt”.
- Der er meget glæde ved det, men det er noget helt andet at få børn i min alder. Jeg har meget mere erfaring - men det er ikke noget, jeg vil anbefale andre gøre, for med al sandsynlighed kommer han til at miste mig i en ung alder, siger han til mediet.
Moren til sønnen er kæresten Astrid, der er 37 år.
Palle Skov Jensen kunne for nylig konstatere, at hans livsværk overtages af konkurrenten Bones, der har planer om at drive restauranterne videre under et andet navn.
Han solgte dog allerede i 2018 sin andel af Jensens Bøfhus til otte fynske rigmænd.
Siden er flere af investorerne faldet fra, og koncernen har tabt tocifrede millionbeløb hvert år de seneste fem år.
Samlet er det blevet til et tab på over 220 millioner kroner.
SE og HØR skrev i 2014 om den shitstorm, der begyndte nedturen for Jensens Bøfhus, og som Palle Skov Jensen beskriver i sin bog.