Kendte 11. marts

Danser med Drenge-forsanger reagerer på Klaus Kjellerup-exit: – Jeg er dybt berørt

Rie Rasmussen har i lang tid prøvet at få Klaus Kjellerup til at holde igen med sine kontroversielle ytringer, men nu er det blevet for meget
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Et stort drama har fredag udspillet sig i det populære band Danser med Drenge, der endte med at stifter og bassist Klaus Kjellerup måtte trække sig.

Årsagen til al dramatikken er, at Klaus Kjellerup har luftet nogle mildest talt kontroversielle holdninger om krigen i Ukraine på de sociale medier.

"Russerne bomber intet. Det er de ukrainske nazi-terrorgrupper, der bomber i Ukraine," lyder det blandt andet i et tweet fra Klaus Kjellerup.

Artiklen fortsætter under billedet …

Foto: Claus Poulsen

Klaus Kjellerup (th.), Rie Rasmussen og Henrik Stanley Møller er tre af medlemmerne i Danser med Drenge. Foto: Claus Poulsen

Efter bassistens ytringer valgte resten af bandet i protest at trække sig fra bandet. Senere tog Klaus Kjellerup konsekvensen og gik selv, så de andre bandmedlemmer kan fortsætte.

Nu sætter forsanger i Danser med Drenge Rie Rasmussen ord på Klaus Kjellerups pludselige farvel.

Artiklen fortsætter under tweetet …

– Jeg har prøvet … Mange gange … I lang tid … at forklare Klaus Kjellerup, at han har et ansvar som kapelmester og direktør for et helt hold af voksne mennesker i Danser med Drenge.

– Men jeg må smide håndklædet i ringen. Jeg kan ikke længere stå på mål for hans retorik og holdninger. Det har jeg aldrig kunnet, men det topper nu, skriver Rie Rasmussen i et Facebook-opslag.

Artiklen fortsætter under billedet …

Foto: Aller Media

Forsanger i Danser med Drenge Rie Rasmussen har ikke meget til overs for Klaus Kjellerup. Foto: Aller Media

Hun er træt af altid at skulle forklare sig om, at Kjellerups holdninger ikke er udtrykt for bandets.

– Jeg er dybt berørt. Både af situationen i Ukraine og for situationen i Danser med Drenge, skriver hun.

– Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Men en ting ved jeg, – man kæmper langt bedre, når man kæmper sammen, slutter hun sit opslag.

Klaus Kjellerup fortalte tidligere fredag til SE og HØR, at han fortryder sit tweet.

  • – Det er min fejl, og det skulle jeg have forudset, og det var dumt. Jeg er ulykkelig over, at jeg åbenbart har gjort nogle mennesker kede af det og såret dem, lød det fra det nu forhenværende bandmedlem.

  • Danser med Drenge har en pakket tourkalender i april og maj, men det er endnu uvist, om den bliver gennemført.

Sponsoreret indhold