Kendte4. oktober 2022

Danmarks popkonge er tilbage: Thomas Helmig klar med spektakulært show

Efter fem år med open air og festivaler gør Thomas Helmig sig nu klar til en kæmpe arenakoncert
Thomas Helmig er tilbage.
Thomas Helmig er tilbage. Her er han fanget på Vig Festival 2022.
 Foto: Mikael Rieck

Nu får du snart en ny chance for live at forelske dig i en "stupid man".

Danmark popkonge, Thomas Helmig, er nemlig klar med en stort anlagt optræden, når han giver koncert i Royal Arena.

Det skriver smash!bang!pow!.

Det sker lørdag 25. marts 2023, hvor aarhusianeren altså agter at fylde de 17.000 pladser i den amagerkanske arena.

Det er over fem år siden, Thomas Helmig sidst optrådte med tag over hovedet. Det sidste år har dog blandt andet budt på festivalkoncerter på Roskilde Festivals Orange Scene, Smukfest i Skanderborg, Tinderbox i Odense og en surprice-koncert på Northside.

Og nu er popkongen altså klar med et spektakulært show til marts.

Billetsalget begynder 8. oktober 2022.

Sponsoreret indhold