Kendte 2. juni 2019

Danmark skal finde på navn til planet

Du kan nu indsende dit bud på et navn til en såkaldt exoplanet
(Foto: MEGA)

Har du altid drømt om at navngive et gigantisk himmellegeme? Ja, så har du muligheden nu.

Danmark skal nemlig finde på et navn til en såkaldt exoplanet. En exoplanet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Der er tale om en 1150 grader varm exoplanet bestående af gasarter og på størrelse med Jupiter – altså en ganske gigantisk én af slagsen.

Indtil videre hedder exoplanet HAT-P-29b, men den skal altså nu have et bedre og gerne mere mundret navn.

Den danske repræsentant foren Internationale Astronomiske Union (IAU), Ole Knudsen, siger til TV 2.

- Et godt navn til en exoplanet er kort, i et-ord og kan udtales på dansk. Det må ikke være uartigt, og navne på kæledyr og sovedyr vil vi helst ikke have.

- Man skal føle noget for det som dansker, og det må ikke være kommercielt eller navnet på nulevende personer, siger Ole Knudsen.

Dit navnebud kan indsendes på hjemmesiden danmarksplaneten.dk fra 6. juni.

Man må gerne indsende flere forslag.

 

Sponsoreret indhold