Kendte19. marts 2019

Cristiano Ronaldo skifter karriere

Fodboldspilleren vil hjælpe mænd, der ikke har ligeså lækkert hår som ham selv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega294502_001.jpg
 Foto: MEGA

Cristiano Ronaldo ved godt, at han en dag ikke længere kan leve af at spille fodbold.

Derfor kaster han sig hele tiden ud i nye projekter, og nu vil han hjælpe mænd, der er tynde i toppen. Det skriver TMZ.

Cristiano har sammen med kæresten Georgina Rodriguez nemlig åbnet en hårtransplantationsklinik i Madrid.

Her kan tyndhårede mænd komme og få hjælp af Ronaldo og kæresten, så de igen kan få lidt fylde på toppen. Ligesom Ronaldo selv har det.

Parret har åbnet klinikken, fordi "folk går rigtigt meget op i deres image nu om dage", fortalte Cristiano i forbindelse med åbningen.

Selv har han endnu ikke været en tur i operationsstolen for at få lavet en hårtransplantation. Men han afviser ikke, at han en dag får brug for det.

- Når jeg føler, at det er nødvendigt, så vil jeg selvfølgelig gøre det, fortalte han til den fremmødte presse.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega342348_001.jpg
 (Foto: MEGA)

Cristiano og kæresten Georgina skal hjælpe tyndhårede mænd. (Foto: MEGA)

Herhjemme er der flere kendismænd, der har fået lavet en hårtransplantation i løbet af årene.

For to år siden var det realitystjernen Gustav Salinas, der var en tur under kniven.

Også sangeren Joey Moe har fået lavet en hårtransplantation. Den fik han lavet tilbage i 2011.

Cristiano og Georgina holder sig ikke kun til hårtransplantationer på toppen af hovedet. Skulle du have lyst til at få lavet en transplantation til øjenbrynene, kan det også lade sig gøre.

Hvad prisen for en hårtransplantation i Cristianos klinik er, er ikke oplyst.

Sponsoreret indhold