Kendte19. februar 2019

Christy Turlington gør chok-comeback efter 30 år

Supermodellen Christy Turlington havde ellers lagt karrieren på hylden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega359409_008_0.jpg
 Foto: MEGA

Tilbage i 90'erne var hun en af de største supermodeller på højde med Helena Christensen, Naomi Campbell, Cindy Crawford og Claudia Schiffer.

Men da hun fyldte 26, valgte Christy Turlington, at hendes liv på alverdens catwalke var slut. Det var tilbage i 1989.

I sidste uge, 30 år efter hendes exit fra catwalken, var Christy Turlington så tilbage.

Det skete, da hun lukkede Marc Jacobs stort anlagte modeshow ved New York Fashion Week. Det skriver Women's Wear Daily.

Smukke Christy valgte oprindeligt at droppe karrieren på alverdens catwalke, fordi hun ville tage en universitetsuddannelse. I årene efter sit exit har hun også fokuseret på at lave godgørende arbejde, hvor hun forsøger at afværge nogle af de mange dødsfald, der sker i forbindelse med barnefødsler over hele verden.

Christy Turlington var ikke den eneste supermodel på catwalken, da Marc Jacobs afholdt sit modeshow. Også modeller som Karlie Kloss og Gigi Hadid var at finde på catwalken i New York.

Marc Jacobs er vant til at tage overraskende beslutninger, når han vælger modeller til sine modeshows.

Tilbage i 2014 havde realitystjernen Kendall Jenner sin debut på catwalken i et af Marc Jacobs shows.

Han har også tidligere givet Lady Gaga sin catwalkdebut ved et af sine modeshows.

Christy Turlington er netop fyldt 50 år.

Den tidligere supermodel er gift med skuespilleren Edward Burns. De har været sammen i snart to årtier, og blev gift i 2003.

Sammen har de børnene Grace, der er født i 2003, og Finn, der kom til verden tre år senere i 2006.

Sponsoreret indhold