Kendte16. marts 2023

Christopher og Cecilie afslører: Skal have endnu en pige

Toårige Noelle får snart en lillesøster
Christopher og Cecilie skal have endnu en lille pige.
Christopher og Cecilie skal have endnu en lille pige.
 Foto: Gregers Overvad

Det var et lykkeligt forældrepar bestående af popsangeren Christopher og hans kæreste Cecilie Haugaard, der i november kunne afsløre af at de igen skal være forældre.

Torsdag afslører Cecilie så på sin Instagram-profil, at der gemmer sig endnu en lille pige inde i hendes mave.

- Vi glæder os så meget til, at du kommer, lillesøster, skriver modellen i et opslag.

I forvejen har parret Noelle, der blev født i februar 2021.

Hvad det nyeste familiemedlem skal hedde, får offentligheden nok ikke at vide lige foreløbig.

Da Cecilie fødte Noelle, gik der en måned før at parret afslørede hendes navn.

Uanset hvad navnet bliver, kommer den lille nye ikke til at mangle noget, for mor og far har nok penge på kontoen.

Christopher og Cecilie lykkedes med at sælge deres opskurre dyre rækkehus på Christianshavn i februar.

Huset stod til 21 millioner, men hvad købsprisen præcis endte på, vides ikke.

- Jeg kan dog sige, at det er den højeste kvadratmeterpris nogensinde i København K på et rækkehus, udtalte ejendomsmægleren bag salget dengang.

Sponsoreret indhold