Kendte10. april 2024 (opd. 10. april 2024)

Christian Kjær stævnet af sønnen: Føler sig snydt for millioner

Philip Kjær er sammen med sin halvsøster Michala blevet gjort arveløs - men det vil han ikke finde sig i
Philip Kjær (i cirklen, red.) har som sin halvsøster afbrudt kontakten med sin far. Men hans penge vil sønnen meget gerne i nærkontakt med.
Philip Kjær (i cirklen, red.) har som sin halvsøster afbrudt kontakten med sin far. Men hans penge vil sønnen meget gerne i nærkontakt med.
 Foto: Hanne Juul/Birger Storm

LÆS OGSÅ: Fik datter med Janni Spies - men taler ikke sammen

Dramaet om den meget store arv, som Christian Kjær ventes at efterlade ved sin død, kommer nu for retten.

Ifølge HER&NU har Kjærs søn, Philip, nemlig stævnet ham med krav om, at en kæmpe plantage i Jylland skal overdrages til ham.

- Han mener, jeg har givet ham det her, siger Christian Kjær til ugebladet.

Der skulle ligge et dokument i sagen, der ifølge Philip Kjær, 56, viser, at faderen har lovet ham det værdifulde jordområde, når sønnen fyldte 50 år.

Overdragelsen skete aldrig.

I stedet har Christian Kjær netop solgt plantagen for 82 millioner kroner til konen Susan Astani som del af en megahandel med flere ejendomme til samlet langt over 100 millioner kroner.

Planen er ifølge Christian Kjær, at hans og Susans søn, Alexander, skal arve det hele via hende. Han er i dag snart 12 år gammel.

Philip Kjær ønsker ikke at kommentere søgsmålet, men Christian Kjær afviser altså, at han kender til det dokument, som angiveligt viser, at han har lovet det store jordstykke til sin søn.

Det er hans ønske, at kun børnene Alexander og Christopher arver noget, mens Philip og hans halvsøster Michala må "nøjes" med en tvangsarv, han kan få ned på "et par millioner" til hver.

Sponsoreret indhold