Kendte29. december 2020

Chrissy Teigens nytårsforsæt: Nu er det SLUT

Chrissy Teigen, der ellers er glædeligt deler alt og ingenting på de sociale medier, er officielt færdig med at forklare sine følgere, hvordan tingene hænger sammen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Året er ved at være omme, og det betyder for de fleste et eller andet form for nytårsforsæt, og Chrissy Teigen er ingen undtagelse.

Den 35-årige "Cravings"-grundlægger har i weekenden givet sine fans og følgere helt klar besked om, hvordan hun har tænkt sig at træde ind i det kommende år.

- Jeg er spændt nytårsforsættet, som jeg er begyndt på tidligt: Ikke at forklare en SKID til jer, skriver hun.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- I årevis har jeg været helt fortæret ved den overvældende tanke om behovet for at forklare, hvorfor jeg laver det, jeg laver, hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde. NU ER DET SLUT.

Der er dog én ting, den forhenværende model fortsat har tænkt sig at give grundige forklaringer om, og det er hendes madlavning.

- Jeg vil stadig forklare, hvordan man kokkererer ting, skriver hun i et Twitter-opslag, og så kan et udvalg af hendes følgerskare muligvis ånde lettet op.

Forklarede hjerteskærende hospitalsbilleder

Chrissy Teigen og manden, John Legend, blev tidligere på året ramt af voldsom kritik, efter parret valgte at dele en række hjerteskærende billeder fra en hospitalsindlæggelse, hvor de mistede deres ufødte søn, Jack.

Billederne viste blandt andet en grædende Chrissy Teigen siddende i sin hospitalsseng med tårer trillende ned ad kinderne.

Kritikken fik efterfølgende både Chrissy og John til at forklare, hvorfor de havde valgt at dele lige netop de billeder.

- Da vi gjorde det, betød det virkelig meget for så mange mennesker. Jeg er bare taknemmelig over, at min kone var modig nok til at gøre det, lød det november fra den 41-årige John Legend.

- En af de måder, vi kunne bære Jacks minde videre på var ved at tage billeder af det øjeblik.

Den slags forklaringer tyder det dog på, at Chrissy Tiegen nu er helt færdig med.

Sponsoreret indhold