Kendte23. december 2021

Chris Noths ekskone kommer med uhyggelig afsløring

Det vælter ind med anklager mod ”Sex and the City”-stjernen Chris Noth. Nu melder hans ekskæreste sig på banen, og det er bestemt ikke med godt nyt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De seneste uger har bestemt ikke været succesfulde for den ellers så succesrige Chris Noth.

Den 67-årige ”Sex and the City”-stjerne er blevet anklaget for flere tilfælde af voldtægter og for seksuelle overgreb.

De hårde anklager – der stammer fra tre forskellige kvinder – har både fået den konsekvens, at Chris Noths agent er smuttet, og at han er blevet fjernet fra en tv-serie med øjeblikkelig virkning. Desuden viser afslørende billeder, at hans hustru har smidt både forlovelses- og vielsesringen.

Men dér stopper de dårlige historier for Chris Noth tilsyneladende ikke.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/phlphotos402607.jpg
 (Foto: MEGA)

Chris Noth og Beverly Johnson datede fra 1990 til 1995, og det var ikke uden dramatik. Foto: MEGA

Nu bryder Chris Noths ekskæreste nemlig tavsheden, og hun kommer med ganske urovækkende påstande mod skuespilleren.

Beverly Johnson hævder således, at hun anmodede om et polititilhold, da hun datede skuespilleren. Årsagen var ifølge Beverly Johnson, at Chris Noth ”adskillige gange” havde truet med at slå hende ihjel.

Retsdokumenter, som det amerikanske medie Page Six er kommet i besiddelse af, viser, at polititilholdet blev ansøgt i august 1995 – samme år, hvor Beverly Johnson og Chris Noth gik hver til sit efter fem års forhold.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega178095_001.jpg
 (Foto: MEGA)

De seneste uger har været særdeles turbulente for Chris Noth. Foto: MEGA

Beverly Johnson ønskede, at Chris Noth ikke måtte nærme sig hende, hendes datter eller deres hund, efter at Chris Noth ”havde slået hende i brystet og på ribbene”.

Han havde desuden ringet ”op til 25 gange om dagen”, hvor han havde ”truet med at dræbe hende og ødelægge hendes ansigt”. Han havde ifølge anklagen også truet med at slå Beverly Johnsons hund ihjel.

Få måneder senere – 3. oktober 1995 – godkendte en amerikansk dommer anmodningen om polititilholdet.

Begge parter – altså både Chris Noth og Beverly Johnson – skrev under på at holde sig mindst 400 meter fra hinanden.

Retsdokumenterne afslører ikke, hvornår polititilholdet opfører. Ifølge californisk lov er udgangspunktet fem år. I dokumenterne oplyses det dog, at sagen blev lukket i maj 2017.

Sponsoreret indhold