Chris Ankers enke taler ud: Jeg tænker stadig, det er en ond drøm

18. september 2021 er en dag, Michelle Moestrup aldrig glemmer.

Det er den dag Chris Anker Sørensen døde i en ulykke i Belgien. I podcasten ”Anden til venstre” taler hun nu ud om de timer, der udspillede sig efter Chris’ død.

Hvordan hun efter blot få timer skulle dele sin ubærlige sorg med hele Danmark, om sin egen reaktion på den frygtelige besked, og om at skulle fortælle sine piger, at deres far er død.

Michelle befandt sig til en havefest med alle sine kolleger, da politiet kom for at overlevere den barske besked.

- Jeg faldt ned i armene på ham (politimanden, red.), og han greb mig nærmest, inden jeg røg ned på jorden, og så lå jeg dernede og skreg, tror jeg. Jeg prøvede at græde, men der kom ikke noget på det tidspunkt, genfortæller hun.

Politiet kørte hende hjem til hendes lillebror, hvor hendes to børn Lærke og Laura blev passet. På vej i bilen spænede tankerne om, hvordan hun skulle fortælle dem, at deres far var død”, rundt, og da politibilen nåede indkørslen, fik tårerne frit løb.

- Jeg er helt opløst i gråd og går hen til dem og siger ”I er nødt til at sætte jer her sammen med mig, jeg skal fortælle jer noget”. Og så kigger de på mig og spørger ”er det oldemor, der er død?”

Nyheden slap ud

Det var ikke mange timer, Michelle fik til at begribe, hvad der var sket, før dødsfaldet nåede TV 2 Nyhedernes 22-udsendelse.

- Jeg har selv nået at forholde mig til det i 2,5 timer, og så ved hele Danmark det. Fra jeg fik at vide, at min mand er død, og jeg skulle fortælle det til mine børn, gik der et par timer, og så skulle jeg dele det med hele Danmark. Det var pissehårdt, siger hun tydeligt berørt.

Michelle sov ikke den nat. De praktiske spørgsmål begyndte at trænge sig på, men det gjorde tvivlen også. Var det nu sandt? Var det endeligt bekræftet, og var de helt sikre på, det ikke var en anden?

- Man tænker med det samme, at det er et ondt mareridt, så hvis man bare vågner, så er det okay. Så skal han nok komme hjem igen. Jeg ringede flere gange til ham den aften og skrev flere beskeder. Og der kom selvfølgelig ikke noget svar.

Første gang uden far

Det er dog ikke noget mareridt, Michelle og hendes to piger kan vågne fra. Chris’ død er en realitet, og det samme er savnet.

Interviewet er lavet dagen før halvårsdagen for begravelsen, og sorgen fylder stadig – især på mærkedagene og alle de første gange, de skal fejre ting uden far.

- Der kommer rigtig hurtigt en hverdag igen, som skal fungere. Og det gør den også det meste af tiden, men når man rammer de her mærkedage, så kommer følelsen op i en, siger hun og fortsætter:

- Jeg har egentlig haft periode, hvor jeg synes, jeg har været ret god til at putte sorgen i en skuffe. Så tager jeg den frem, når jeg har brug for den – den springer også op engang i mellem, når man ikke helt er forberedt på det. Det kan komme i alle mulige situationer og særligt i de her dage, der fylder den lidt ekstra, siger Michelle, som også er fortrøstningsfuld.

- Det tænker jeg, den vil gøre nok altid, men selvfølgelig kommer der et tidspunkt, hvor man lærer at være i det på en anden måde. Men lige i øjeblikket er det i hvert fald ekstra hårdt.