
Chokmorgen i radioen: Howard Stern blev væk - og han kommer IKKE tilbage (eller gør han?)

LÆS OGSÅ: Howard Sterns vilde råd til Ellen DeGeneres - vær et røvhul!
Radiokongen Howard Stern har trukket stikket hos SiriusXM efter næsten to årtier i toppen på den amerikansk radio. Og det skete ifølge flere lokale meder uden varsel.
Mandag morgen begyndte i hvert fald med et chok for lytterne, da 71-årige Stern ikke dukkede op i æteren. I stedet var det en synligt presset Andy Cohen, der overtog mikrofonen.
- Jeg ved, I forventede en stor meddelelse fra Howard, og det her var ikke måden, det skulle ske på,”sagde Cohen til de overraskede lyttere.
- Det skulle have været en renere overgang. Jeg improviserer lige nu, tilføjede han og kaldte det en “surrealistisk morgen her.”

Cohen understregede, hvad Stern har betydet for hele mediet:
- Jeg kan ikke overdrive, hvad Howard har betydet for dette selskab, og hvad han gjorde for SiriusXM.
- Han gik, så vi kunne løbe. Jeg kan umuligt udfylde det tomrum.
Og det kan han havde ret i, fordi Stern allerede i 2006 skabte overskrifter med en gigantisk kontrakt, som gjorde ham til en af de højest betalte værter i USA.
Men kort efter viste det sig, at hele dramaet om Howard Sterns afsked fra SiriusXM blot var et udspekuleret stunt, skriver CNN nu.
Bare ti minutter senere var Stern nemlig tilbage bag mikrofonen og afslørede, at alt sammen var en joke.
- Hvad der irriterer mig er, at nu kan jeg ikke gå på pension.
- Jeg har tænkt over det, men nu er det umuligt, sagde han drillende.
Hoaxen fik kortvarigt SiriusXMs aktier til at falde næsten to procent, inden de rettede sig igen.
Stern understregede, at han stadig er glad for sit samarbejde med SiriusXM og beskrev forhandlingerne med ledelsen som "fantastiske".
Stern har forlænget sine kontrakter flere gange, senest i 2020 med en femårig aftale på svimlende 500 millioner dollars eller 3,2 milliarder kroner, ifølge Forbes.
Men trods stjernens store betydning har SiriusXM kæmpet med tilbagegang.
I andet kvartal af 2025 mistede selskabet 68.000 abonnenter og lå samlet på 33 millioner betalende brugere – 100.000 færre end samme periode sidste år.
Konkurrencen fra gratis, reklamebetalte platforme som Spotify presser satellitradioens dominans, og Sterns exit gør fremtiden endnu mere usikker.

- Kongen af alle medier
Howard Stern, der længe har kaldt sig selv "The King of All Media", brød igennem i 1980’erne med "The Howard Stern Show", der på sit højeste nåede 20 millioner lyttere.
Han var kendt for at presse grænserne med både kontroversielle indslag i studiet og for sine bitre kampe med den amerikanske medietilsynsmyndighed FCC.
Han fik også succes på det store lærred med filmen "Private Parts" i 1997, har udgivet flere bestsellere og sad i dommerpanelet på "America’s Got Talent" fra 2012 til 2015.
Senest har han trukket overskrifter for sine intime samtaler med superstjerner som Lady Gaga og Bruce Springsteen.