Kendte26. marts 2019

Chok før rund fødselsdag: ”De Nattergale”-stjerne ramt af blodprop

Carsten Knudsen er i fuldt vigør igen, efter at han i julen blev ramt af en blodprop i hjertet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/carsten_knudsen_foto_dan_mariegaard.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

I sidste uge kunne Carsten Knudsen fejre sin 60-års fødselsdag.

En dag, som den folkekære skuespiller og musiker var lige ved at gå glip af.

– Jeg har haft en lille blodprop ved hjertet, siger Carsten, da SE og HØR besøger ham i Risskov ved Aarhus, hvor han bor.

– Det skete anden juledag, og julen er jo hjerternes fest, siger 60-årsfødselaren.

– Den 25. december sad jeg på kondicykel. Jeg kunne mærke, at det kunne jeg ikke holde til. Det var underligt og strammede i brystet. Derfor tog jeg hjem.

Næste dag kom det igen, da jeg gik en lille tur ned til stranden, så vi tog på skadestuen, husker han.

Her fandt de hurtigt fejlen, og Carsten kom på operationsbordet.

– Jeg fik en ballonudvidelse, så nu er der kommet ny turbo på mig, smiler entertaineren, der er far til to voksne drenge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/carsten_knudsen_foto_dan_mariegaard_3.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Efter at musikeren blev ramt af en blodprop i julen, er der sket lidt forandringer. – Jeg har det rigtig fint. Men jeg skal blive ved med at danse og træne, og når jeg kører lange ture, skal jeg ud at gå, hver gang jeg har kørt en time. (Foto: Dan Mariegaard)

Tiden efter Gertrud

Der er da heller ikke noget at mærke på Carsten Knudsen i dag.

Humøret er stadig i top, og det samme er tempoet.

– Jeg har overvejet at gå fra at arbejde 80 timer til 70 timer, siger jyden, som de fleste nok lærte at kende som Gertrud Sand, da ”The Julekalender” tryllebandt danskerne for første gang i 1991.

Det er dog noget helt andet, han beskæftiger sig med i dag.

– Det er meget sjældent, at jeg tager ud at optræde som Gertrud Sand – det ville jeg ikke orke igen og igen, selv om jeg godt kan lide hende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/de_nattergale_foto_applemark.jpg
 (Foto: Applemark)

Sammen med Viggo Sommer og Uffe Rørbæk udgjorde Carsten Knudsen De Nattergale, som skrev og spillede karaktererne i ”The Julekalender”, som bliver genudsendt igen og igen. – Det er bestemt ikke dårligt at have arbejdsfrie indtægter, siger han om det, de tre skabte sammen. – Vi har stadig et venskab, men vi har ikke noget samarbejde. Det har vi ikke haft siden 2015, hvor vi var på turné efter 20 års pause. (Foto: Applemark)

Det er derimod derimod lige dele musik og komik, der flere gange om ugen sender ham ud på landevejene.

– Jeg er glad for, at det kan lade sig gøre at skabe nogle nye ting og et nyt image, så jeg ikke skal gentage mig selv hele livet, fastslår den sympatiske fødselar.

Derudover har han netop udgivet albummet ”Kærlig hilsen”, som blandt andet er resultatet af, at han for ti år indså, at han var skabt til at lave musik.

– Jeg ville ønske, at jeg ikke skulle fylde 50, før jeg troede på, at jeg kunne finde ud af det, konstaterer Knudsen, som de seneste år har udgivet flere album, ligesom han sidste år har komponeret ni stykker for klaver.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/carsten_knudsen_foto_dan_mariegaard_2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Håret er blevet længere de seneste år. – Alle komponister har sådan et stort hår, så derfor har jeg ladet mit hår gro, griner Carsten og rykker i lokkerne. (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg ved, jeg fortsætter med at skrive musik, for det er det, jeg er sat i verden for at gøre.

Ud i skoven

Når Carsten indimellem trækker stikket, elsker han at komme ud i naturen.

– Jeg vinterbader og går lange ture. Min kæreste Mette og jeg tager af sted med rygsækken, og så sover vi i shelter og laver mad over bål, lyder det.

– Det sætter tilværelsen i perspektiv, og man kan se, hvor lidt man har brug for for at overleve.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/carsten_knudsen_foto_dan_mariegaard_4.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg kan godt mærke, at jeg bliver ældre, og hvis jeg skal holde til at køre 20.000 km i min bil hvert år, når jeg laver shows, skal jeg have en bil med cruisecontrol. (Foto: Dan Mariegaard)

Han har i tre år dannet par med Mette, som han selv mener han har meget at takke for.

– Hun er en fantastisk kæreste, som har reddet mit liv.

Vi kan finde glæden ved enkle ting sammen og nyder at være i skoven og ved havet og se solen stå op. Det er så umaterialistisk, og vi kan dele så mange ting med hinanden, uddyber han.

Mette er da også med, når han skal fejres af dem, der står hans hjerte nær.

– Min nærmeste familie kommer den dag. Der er heldigvis nogen, der har inviteret sig selv, for jeg har ikke kunnet overskue at arrangere en kæmpe fest oven på hospitalsindlæggelse og albumudgivelse.

Sponsoreret indhold