Kendte25. maj 2021

Kim Kardashian sagsøgt af sine tidligere medarbejdere: Dårlig løn og ingen frokostpause

De forhenværende ansatte – som blandt andet har stået for havearbejde – beskylder eksempelvis superstjernen for ikke at betale deres løn til tiden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Er man ansat til at vedligeholde et kæmpepalæ til intet mindre end 60 millioner dollars, så er det vel meget forventeligt, at man får sin løn til tiden – og i tilstrækkelige beløb.

Men det har tilsyneladende ikke altid været tilfældet for megastjernen Kim Kardashians medarbejdere, der var ansat til at vedligeholde hende og børnenes Hidden Hills-hjem, som den 40-årige tv-personlighed tidligere delte med rapperen Kanye West.

I alt er syv utilfredse have- og rengøringsansatte er i hvert fald nu gået sammen om et søgsmål mod ”Keeping Up with the Kardashians”-stjernen. Det blev indleveret ved retten i Los Angeles mandag.

Det skriver TMZ.

Fyret på stedet

Ifølge anklagerne har Kardashian ad flere omgange været sen om at betale personalets lønninger, ligesom hun også skulle have forsøgt at tilbageholde ti procent af deres gage til et skatteregnskab.

Hun skulle også have nægtet at betale for overtid samt tvunget dem til at arbejde uden spisepauser.

En kun 16-årig medarbejder nævner i søgsmålet, at han under en sommeransættelse arbejdede langt over de tilladte 48 timers grænse.

En anden påstår, at den strikse stjerneboss fyrede ham på stedet, da han overfor hende påpegede overarbejdet og de manglende frokostpauser.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/untitled_80.jpg
 Foto: MEGA

De syv tidligere ansatte har arbejdet med vedligehold i og omkring Kims kæmpe Calabasas-bolig. Sammen med sin kommende eksmand, rapperen Kanye West, har hun renoveret stedet for næsten 40 millioner dollars gennem fem år. (Foto: MEGA)

Ikke direkte ansvarlig

De syv tidligere medarbejdere – brødrene Andrew og Christopher Ramirez, sønnen Andrew Ramirez Jr., Aron Cabrea, Rene Ernesto Flores, Jesse Fernandez og Robert Araiza – er repræsenteret af advokat Frank Kim, som tidligere har stået for en lignende sag, da en af Kanye West ansatte sagsøgte rapperen.

En talsperson for Kardashian forklarer, at hun ikke kan holdes direkte ansvarlig, da de pågældende medarbejdere har været ansat af en tredjepart, og at de altså ikke har arbejdet under tv-stjernen.

Af samme årsag har advokaterne været forsigtige med at nævne Kim Kardashians navn direkte i anklagerne.

Den stenrige realitystjerne har selv snuden dybt begravet i jurabøgerne for tiden. Hun er nemlig lidt over halvvejs i en uddannelse som advokat – en karriere, som hun deler med sin afdøde far, Robert Kadashian, som arbejdede som topadvokat og som en del af O.J. Simpsons hold af forsvarsadvokater.

Sponsoreret indhold