
Charli D'Amelio og Landon Barker går fra hinanden

LÆS OGSÅ: Charli D'Amelio slår vild TikTok-rekord
Det er slut mellem Tiktok-stjernen Charli D'Amelio og kendissønnen Landon Barker.
Efter et år som par har de nu valgt at gå hver til sit.
Det meddeler Landon Barker på sin Instagram-profil.
- Hej alle. Jeg vil gerne fortælle jer, at Charli og jeg ikke længere er sammen, skriver han i en story.
Landon Barker og Charli D'Amelio fik et godt øje til hinanden tilbage i juni 2022, og der gik ikke længe, før de kunne kalde sig for kærester.

Men Landon Barker, der er søn af "Blink 182"-trommeslageren Travis Barker, forklarer, at eksparret skilles som venner. Og han håber samtidig, at fans respekterer den triste beslutning,
- Vi er gået fra hinanden for at fokusere på os selv. Vi er stadig venner og har meget kærlighed for hinanden. Jeg er utrolig taknemmelig for den tid, som vi har delt og håber, at I kan respektere vores beslutning, forklarer kendissønnen.
Charli D'Amelio blev for alvor et kendt ansigt i 2019, da hun fra den ene dag til den anden gik viralt med en dansevideo på TikTok. I dag har hun godt 152 millioner følgere og er dermed den anden mest fulgte person på det sociale medie.
