Kendte25. januar 2024

Céline Dion ramt af ny tragedie: Niecen død i bilulykke

Den i forvejen hårdtprøvede sanger er blevet ramt af endnu en tragedie: Hendes niece har mistet livet i en bilulykke
Dårligdommene bliver ved med at vælte ned over Céline Dion og hendes familie.
Dårligdommene bliver ved med at vælte ned over Céline Dion og hendes familie.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Céline Dions store nedtur: Her begyndte det at gå galt

"My Heart Will Go On" sang hun i sit "Titanic"-hit, men det er nærmest ikke til at bære, hvor meget 55-årige Céline Dion og hendes familie må gå igennem.

Den gudsbenådede sanger er ramt af "stiff person syndrome", og det lader til, at familien Dion igen får en dårlig hånd i livets kortspil.

Ifølge Journal de Montréal har Céline Dions niece, 51-årige Brigitte Dion, mistet livet i en bilulykke.

Brigitte, der var datter af Célines bror Clément Dion, blev ifølge mediet dræbt den 29. december 2023, hvor hun var involveret i et frontalt sammenstød i byen Saint-Thomas i Quebec-regionen i Canada, hvor en modkørende bil af ukendte årsager svingede over i de modkørendes vejbane.

Ulykken skete ifølge et lokalmedie, fordi Brigitte var på vej til det lokale supermarked, men på vej derhen opdagede hun, at hun havde glemt sin pung, og derfor måtte hun vende om. Derefter indtraf det dødelige uheld.

Det er desværre ikke første gang, dødsfald rammer familien Dion. Tilbage i 2016 mistede Céline Dion sin mand Rene Angelil og broren Daniel Dion, som døde med blot to dages mellemrum. De døde begge af kræft.

Sponsoreret indhold