Kendte2. juli 2021

Casper Christensen afslører: Sofie Linde er med i "Klovn"

"Klovn"-kreatøren afslører, at den kommende sæson af den populære serie kommer til at tage MeToo-bevægelsen under kærlig behandling
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/linde.klovn_.jpg
 Foto: Dan Mariegaard, Kaspar Wenstrup

Lige nu er Casper Christensen, Frank Hvam og co. aktuelle med ottende sæson af "Klovn", og for en måned siden fik B.T. bekræftet, at der kommer en sæson ni.

Gennem "Klovn"s mange sæsoner, har det ikke skortet på grænseoverskridende seksuel adfærd, som nok ikke ville gå i disse MeToo-tider, og netop MeToo kommer også til at være et emne, der tages under behandling i den niende sæson.

Og en af MeToo-bevægelselsens ypperste frontkæmpere kommer til at gøre sin entré i "Klovn"-universet, afslører 52-årige Christensen. Afsløringen kommer, da B.T. spørger, hvilke af hans "Klovn"-jokes der har været tættest på at gå over stregen:

- Det må være en, jeg ikke har opdaget endnu. Det er jo ikke alt, Frank og jeg forstår endnu. Men jeg kan afsløre, at Sofie Linde er med i sæson ni – og der arbejder vi ude på kanterne, lyder det fra Casper Christensen, der omtaler Linde som "virkelig dygtig og fantastisk morsom" med "humor og selvironi".

31-årige Sofie Line fik MeToo-bølgen til at rulle som en tsunami ind over Danmark, da hun sidste sommer var vært for Zulu Comedy Galla.

- Da jeg var 18 år og startede på DR. Jeg skulle til julefrokost. Havde glædet mig enormt meget. En stor tv-kanon kommer over til mig og siger til mig, at hvis jeg ikke sutter hans pik, så ødelægger han min karriere. Jeg sagde nej. Jeg er ret sikker på, at du kigger på mig nu, fortalte Sofie Linde dengang.

Sponsoreret indhold