Kendte6. november 2022

”Carmen Curlers”-skuespiller trækker stikket: Vi vil på jordomrejse

Skuespilleren fra “Carmen Curlers” har haft raketfart på sin karriere, men han håber, at der snart bliver tid i kalenderen til at rejse med hans kæreste
Nicolai Jørgensen
Nicolai Jørgensens kalender er fyldt med arbejde, det er han taknemmelig for, men han håber også, at der snart bliver tid til at tage på en længere rejse med hans kæreste. – Vi vil gerne til Asien, men vi skal lige finde ud af, hvornår det kan blive.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Her er historien om virkelighedens Axel Byvang

Fuld fart fremad.

Det er sådan 32-årige Nicolai Jørgensens karriere har været, siden han blev uddannet fra Statens Teaterskole for fire år siden.

Der er nemlig mange, der har set hans talent, og han har allerede spillet med i flere serier, spillefilm, teaterstykker, og han er snart også aktuel i Tivoli Revyen.

– Det er hårdt arbejde, men det er dejligt. Jeg husker at være taknemmelig for de ting, som jeg får lov at lave, lyder det fra Nicolai Jørgensen, da SE og HØR møder ham.

Nicolai Jørgensen
På Sct. Knuds Gymnasium i Odense fik Nicolai Jørgensen øjnene op for skuespil, da han var med i en musical. Og efterfølgende tog han på Rødkilde Højskole på Møn. – Der blev jeg fuldstændig forelsket i det, og så var jeg solgt og der var ikke mere at gøre, siger Nicolai, der blev uddannet fra Statens Teaterskole for fire år siden.
 Foto: Jesper Sunesen

Tid til vinterhygge

Selv om han elsker sit arbejde, og det er en drøm for ham at arbejde som skuespiller, så har han også andre mål i livet.

– Jeg vil gerne være den bedste skuespiller, jeg kan blive, den bedste kæreste, og den bedste far, når det engang kommer, siger Nicolai.

Stine Winther Johansen
Det er dramatikeren Stine Winther Johansen, der i to år har fået Nicolai Jørgensen hjerte til at slå hurtigere.
 Foto: Ritzau Scanpix

Han er kæreste med Stine, som han bor med på Nørrebro i København. Hun arbejder som dramatiker og har også travlt med sin karriere.

– Vi har lige aftalt, at vi vil være lidt mere hjemme for at finde hyggen. Vi har aftalt, at vi rigtig skal efterårs- og vinterhygge og drikke varm kakao, siger Nicolai og smiler.

Nicolai Jørgensen
På trods af at Nicolai Jørgensen kun er i den spæde start af sin karriere, så er der fuld fart på. Og i 2021 blev han hædret med Ove Sprogø-prisen for sin rolle i “Jean de France” på Grønnegårds Teatret.
 Foto: Mikael Rieck

Tre måneders rejse

Parret håber også, at der bliver plads i kalenderen til at rejse ud i verden.

Nicolai Jørgensen
Lige nu spiller Nicolai frisøren Frans i DR’s “Carmen Curlers”. Den første sæson bliver vist i fjernsynet, og den anden er i gang med at blive optaget. – Han er lidt et undertrykt menneske. Det er jeg ikke selv, men der er selvfølgelig små dele af mig, der har været det. Det var nok mest, da jeg var ung voksen og skulle lære at stå ved mig selv og finde min plads og finde ud af, at man er okay, siger den sympatiske skuespiller.
 Foto: Jesper Sunesen

– Vi blev kærester, og så kom Corona, så vi har kun været på nogle små rejser rundt i Europa. Vi er begge meget glade for at rejse, så lige nu er min nærmeste drøm, at vi skal på en jordomrejse, drømmer Nicolai.

Den største udfordring er at finde plads i kalenderen.

– Det skal være minimum tre måneder. Vi vil i hvert fald rigtig gerne til Asien. Det er et sted, vi begge er meget glade for. Jeg har aldrig været i Japan og Sydkorea, der vil jeg vildt gerne hen. Og så skal vi også til Indien, slår Nicolai fast.

Sponsoreret indhold