Kendte13. november 2022

”Carmen Curlers”-Birthe helt privat: Ramt af elg

Den var ikke Amors pil, men en svensk kæmpe, der var skyld i, at skuespilleren sagde ja til sin mand på Frederiksberg Rådhus
Maria Rossing
Skuespillerparret Maria Rossing, 46, og Morten Suurballe, 67, har været kærester i mange år og har en teenagesøn sammen. Men for kort tid siden valgte de at gifte sig på Frederiksberg Rådhus.
 Foto: Lars H. Laursen

Et sammenstød på en svensk motorvej satte nogle tanker i gang hos Maria Rossing og hendes skuespillermand Morten Suurballe sidste efterår.

– På en svensk motorvej i regnvejr, står der pludselig en elg. Vi kører frontalt ind i den.

Jeg sidder på passagersædet, og elgen rammer stolpen ved forruden i min side.

Elgen bliver kylet bagover og ender i overhalingssporet 50-100 meter bag os. Bilen bliver totalskadet. Dens airbags virkede ikke.

Elg
Det var sammenstødet med en svensk elg, som fik ægteparret til at indse vigtigheden af at sige ja til hinanden.
 Foto: Ritzau Scanpix

Men vi stiger ud af bilen uden nogen skrammer overhovedet, siger Maria Rossing i et interview med ugebladet SØNDAG.

Ja på Frederiksberg

Der var fyldt med glasskår og elgen døde.

Men “Carmen Curlers”-stjernen og hendes familie slap uden en eneste rift.

Maria Rossing
Maria Rossing er lige nu aktuel i “Carmen Curlers”, hvor hun har rollen som den driftige kvinde Birthe.
 Foto: DR

-Vi stod der på motorvejen med en følelse af, at okay, her er der nogen eller noget, der har holdt hånden over os.

Men det var egentlig først på bagkant, at det gik op for os, hvor vildt og mirakelagtigt det var.

Vi kunne lige så godt ikke have været her i dag. Og da det gik op for os, blev vi enige om, at vi nok hellere måtte blive gift, fortæller Maria Rossing til ugebladet.

Det blev de derfor kort tid efter på Frederiksberg Rådhus.

– Det er i virkeligheden et stort manifest at sige ja til hinanden – og ja til at have hinandens ryg.

Man ved ikke, hvornår noget rammer, lyder det fra skuespilleren.

Sponsoreret indhold