Annonce
Kendte4 timer siden

Carla Mickelborg klar til at flytte: Lejligheden solgt med milliongevinst

Carla Mickelborg er inden længe klar til at overdrage sin lejlighed til en ny ejer, mens hun selv flytter sammen med kæresten
Carla Mickelborg har solgt sin lejlighed for at flytte sammen med kæresten.
Carla Mickelborg har solgt sin lejlighed for at flytte sammen med kæresten.
 Foto: Kaspar Wenstrup
Annonce

LÆS OGSÅ: Nu viser Carla Mickelborg endelig kæresten

Carla Mickelborg er i fuld gang med at fylde flyttekasserne for igen at flytte sammen med kæresten, der indtil for nylig var hemmelig.

Da SE og HØR for nylig mødte hende til Reality Awards, stod det dog klart, at det er ekskæresten Carl Tellerup, hun inden længe rykker sammen med.

Og det sker ganske snart.

Ifølge skødet skal Carla Mickelborg nemlig være ude af lejligheden 1. februar, hvor en ny kvinde rykker ind.

Her fremgår det også, at hun fik 5,4 millioner kroner for den 80 kvadratmeter store lejlighed, som hun ikke nåede at eje alt for længe.

Hun havde selv købt lejligheden i september 2024 for 4,2 millioner kroner, og der venter hende derfor en pæn gevinst på det korte ejerskab.

Og Carla Mickelborg har tilsyneladende vidst i lang tid, at der ventede hende en flytning. Ifølge skødet indgik parterne allerede aftale om handlen 22. august sidste år.

Fra gevinsten på 1,2 millioner kroner skal dog naturligvis fratrækkes eventuelle udgifter til renovering, som Carla Mickelborg måtte have haft.

Tilbage hos Carl

Da SE og HØR i weekenden mødte hende til Reality Awards, fortalte Carla Mickelborg, at hun er i fuld gang med at istandsætte den nye lejlighed.

- Jeg er tror endda, jeg har noget microcement siddende et sted. Det har jeg fundet ud af, at jeg er god til. Det er lidt som at lægge neglelak, lød det med et grin fra tv-kendissen.

Hun fortalte desuden, at parret flytter ind "lige om lidt".

- Det bliver spændende. Jeg glæder mig, og jeg er glad for taknemmelig for, at det hele flasker sig, sagde 37-årige Mickelborg, der dog ikke ville røbe identiteten på den nye kæreste.

- Der er ikke så meget at sige, andet end jeg er lykkelig og taknemmelig for at være sammen med ham, jeg elsker. Det er endt lige der, hvor jeg faktisk hele tiden havde håbet.

Men da hun kom væk fra spotlyset og fandt sin plads i salen, hvor hun skulle overvære showet, var det med Carl Tellerup ved sin side. Og så stillede parret da også villigt op til et billede sammen.

Carla og Carl smilte venligt til fotografen.
Carla og Carl smilte venligt til fotografen.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Rygter efter bruddet

Carla Mickelborg og den ti år yngre Carl gik i 2024 fra hinanden efter tre års forhold. Dengang lagde hun ikke skjul på, at bruddet tog hårdt på hende.

Årsagen var især aldersforskellen og det faktum, at Carla Mickelborg for alvor begyndte at tænke på at få børn, mens Carl ikke var klar til det endnu.

Siden kunne man følge hende i Viaplay-serien "Carla bygger redde", hvor hun blandt andet fik frosset sine æg ned og havde seerne med på fertilitetsklinik.

Men i sommer var der så pludselig godt nyt. Her begyndte der for alvor at florere rygter på de sociale medier om, at de to igen havde fundet sammen, og i september bekræftede hun så over for SE og HØR, at hun igen havde en kæreste.

- Jeg har været afsted med ham, som jeg er kæreste med, fortalte hun med henvisning til en romantisk rejse, hun havde været på.

Rygterne fik dog nyt liv, da hun 31. oktober fejrede kærestens fødselsdag på de sociale medier - samme dag, som Carl Tellerup har fødselsdag.

I slutningen af 2025 kunne hun fortælle, at hun havde solgt sin lejlighed for at flytte sammen med kæresten, som hun stadig holdt hemmelig.

Men nu står det altså helt klart, at det er Carl, hun flytter sammen med, når hun 1. februar overdrager lejligheden til nye ejere.

Annonce

Sponsoreret indhold