Annonce
Kendte4 timer siden

Carla Mickelborg har solgt lejligheden: Flytter sammen med kæresten

2025 har på mange måder været et herligt år for ”Love Island”-værtinden, der i et Instagram-opslag kigger tilbage på året, der er gået
Carla Mickelborg har solgt sin lejlighed, da hun i stedet skal bo med sin hemmelige kæreste.
Carla Mickelborg har solgt sin lejlighed, da hun i stedet skal bo med sin hemmelige kæreste.
 Foto: Kaspar Wenstrup
Annonce

Efter omkring et år som single blev 2025 året, hvor Carla Mickelborg igen fik en kæreste.

Og sørme om parret ikke allerede har besluttet sig for at bo sammen.

Det afslører den 37-årige ”Love Island”-værtinden i sit seneste Instagram-opslag.

- Jeg elsker at rydde ud, sælge ud og starte forfra. Skabelse er det, der interesserer mig.

- Derfor er så lykkelig og taknemmelig over at have solgt min lejlighed, selvom jeg jo ikke havde planlagt det - fordi jeg flytter sammen med min kæreste, skriver hun.

Mickelborg har endnu ikke sat navn på sin nye flamme, selvom hun allerede i september bekræftede til SE og HØR, at hun igen har en mand i sit liv.

Dog har flere spekuleret i, at det godt kunne være ekskæresten Carl Tellerup, som får en ny chance.

Annonce

Blandt andet grundet et pudsigt sammenfald med Tellerup og den nye kærestes fødselsdag.

Parret slog op i 2024, efter uenigheder om, hvorvidt børn skal fylde familien ud i fremtiden.

Det virker der imidlertid til at være styr på, for i det nye opslag slår Carla Mickelborg fast, at det ikke er sikkert, hun skal være mor.

- At få børn ikke er vigtigere end at være sammen med den jeg elsker. Og hvis det skal ske, så sker det, skriver hun.

Annonce

Sponsoreret indhold