Cana Buttenschøn: - Jeg har fået kræft

Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Den 32-årige influencer Cana Buttenschøn har delt en særdeles barsk besked med sine mere end 68.000 følgere på Instagram. 

Tirsdag eftermiddag fortæller hun nemlig, at hun for fire uger siden har fået konstateret livmoderhalskræft. 

I et langt opslag, der også består af en næsten ti minutters lang video, fortæller hun om situationen. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Cana Buttenschøn danner til hverdag par med Simon Thrane. Parret kunne tidligere på måneden afsløre, at de er blevet forlovet. (Foto: Thomas Laursen) 

- Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg troet, at jeg skulle sidde og lave den her video lige nu eller nogensinde, men sagen er den, at jeg har noget, jeg gerne vil dele med jer, siger hun.

I videoen fortæller hun, at kræftknuden blev opdaget i forbindelse med fødslen af sin lille datter. 

- Mit liv har derfor ikke bare været vendt på hovedet af at have fået endnu et barn, min sygdom har naturligvis også fyldt en hel del, lyder det fra Cana, der også siger:

- Vi opdagede under fødslen, at der var en knude i min livmoder. Det var den, der gjorde, at jeg ikke kunne føde vaginalt. Der var simpelthen for meget knude til, at der kunne komme en baby ud den vej.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Cana Buttenschøn havde ellers planlagt en hjemmefødsel i forbindelse med, at datteren kom til verden, men hun blev i stedet født på Rigshospitalet. Det er først nu - en måned efter fødslen - at hun løfter sløret for, hvad der egentlig var årsagen til netop det. 

Er påbegyndt behandlinger

Cana Buttenschøn har allerede modtaget de første behandlinger og fortæller, at hun tager godt imod kemoen.

- Indtil nu har jeg haft det rimelig godt efter mine behandlinger. Jeg har ikke mærket super meget til min kemo, udover at jeg er rimelig træt, siger hun og slår fast, at hun er sikker på at få det godt igen.

- Der har været - og er - mange store følelser på spil, og jeg er så absolut sprød i kanten, men det allervigtigste lige nu er, at jeg stoler på at jeg nok skal blive rask igen.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close