Hjemmefødslen aflyst: Blogger og influencer Cana Buttenschøn er blevet mor igen

Foto: Thomas Laursen

Juleaften afslørede 32-årige Cana Buttenschøn, at hun ventede hende og kærestens første barn.

Og nu er den lille velskabte pige kommet til verden, afslører hun på Instagram.

- Der var ikke noget der gik som planlagt, men vores baby er kommet til verden og vi elsker hende allerede meget, meget højt, skriver Cana, som selv er uddannet jordemoder.

Det tilhørende billede fra Rigshospitalet ligner ser da også en kende kaotisk ud, men i centrum ligger hun: Parrets yndige nyfødte datter.

Ville føde derhjemme

Cana har i forvejen sønnerne Jens og Peter fra sit ægteskab med musikeren Thomas Buttenschøn, og så har hun skrevet flere bøger om graviditet, så mon ikke hun har været godt forberedt – også på de mere uforudsigelige begivenheder omkring en fødsel.

Buttenschøn har i løbet af de seneste dage nydt vejret og sin højgravide tilværelse med minipizzaer i solen, mens hendes mave tilsyneladende har været lige ved at poppe.

Tager man et kig på Canas story for det seneste døgn, får man en klar fornemmelse af, at fødsel måske ikke helt gik, som parret havde forestillet sig.

- Aftenen startede her, skriver den danske blogger til et billede af hende selv og et fødekar i privaten.

Det endte dog med at være på Rigshospitalet, at den lille pige kom ud.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close