Kendte18. december 2016

Byttede sæde – og overlevede ulykke der dræbte kammeraterne

Den brasilianske fodboldspiller Alan Ruschel byttede sæde med en journalist, og det er formentlig årsag til, at han overlevede flyulykken, der i slutningen af november dræbte 71 mennesker, deriblandt 19 af hans holdkammerater
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/flyulykke.jpg
 Foto: All Over

Den brasilianske fodboldspiller Alan Ruschel er mildest talt et levende mirakel. Den 27-årige fodboldspiller overlevede som én af de få den voldsomme flyulykke i slutningen af november, hvor et fly fyldt med et brasiliansk fodboldhold styrtede ned i et bjergrigt område i den nordlige del af Columbia.

Lørdag stillede Alan for første gang op til interview efter flystyrtet – og her afslørede han blandt andet, at han kort før ulykken skiftede sæde med en journalist. Sæde-bytteriet er formentlig årsagen til, at Alan overlevede ulykken, mens 71 andre ombord blev dræbt.

Det skriver det australske medie News.

- Cadu Gaucho (klubchefen for hans fodboldhold, red.) bad mig om at sætte mig længere fremme, så journalisterne kunne sidde sammen omme bagi. Jeg gad egentlig ikke, men så så jeg Jackson Follman, og han insisterede på, at jeg satte mig ved siden af ham, fortalte Alan under lørdagens pressemøde.

- Kun Gud kan forklare, hvorfor jeg overlevede flyulykken. Han tog fat i mig og gav mig endnu en chance, tilføjede den 27-årige fodboldspiller under lørdagens pressemøde.

Se billeder fra sagen herunder:

Chapecoense-holdets flyulykke i december 2016

Alan har tilbragt de sidste tre uger på hospitalet, men kunne fredag lade sig udskrive. Der vil dog stadig gå et stykke tid, før at han er kommet sig over sine kvæstelser. Han håber og tror, at han en dag vil genoptage fodboldkarrieren.

Mange af de dræbte var Alans holdkammerater fra den brasilianske fodboldklub Chapecoense Real. De var på vej til Columbia for at spille finalekamp, da deres fly styrtede ned i Antioquia - et område i det nordøstlige Colombia - efter at være løbet tør for benzin.

Målmanden Follman, som Alan altså sad ved siden af, overlevede også. Det samme gjorde holdets forsvarsspiller Neto. I alt overlevede seks personer flystyrtet – tre spillere, en journalist, en stewardesse samt en medarbejder fra fodboldklubben. 71 omkom.

- Det er en tragedie af enorme proportioner, udtalte Medellins borgmester, Frederico Gutirerrez, til radiostationen Blu Radio kort efter den tragiske nyhed.

Sponsoreret indhold