Kendte30. juni 2019

Burhan G med vild kærlighedserklæring: "Hun gjorde mig til en del af sin familie"

Burhan G hylder sin tidligere pædagog, der har haft stor betydning i sangerens liv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/burhan_g_5.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Burhan G er ude med en kærlighedserklæring til sin gamle pædagog, som sangeren lærte at kende i børnehaven.

Selvom det er mere end 30 år siden, at stjernen gik i børnehave, så har han ikke glemt pædagogen Christina, som har haft en unik betydning for sangeren.

Det skriver Burhan G på sin Instagram.

Burhan skriver, at Christina gav ham oplevelser, som hans forældre ikke kunne give.

"Christina kom ind i mit liv i en vigtig tid. Hun gjorde mig til en del af sin familie og gav mig oplevelser, som mine forældre ikke selv havde mulighed for," skriver Burhan G.


"Mest ondt"-sangeren skriver ligeledes, at pædagogen også gjorde en stor forskel for de andre børn i en hårdt belastet børnehave.



"Hun var i starten af 20’erne, da hun startede som pædagog i min børnehave - en social belastet børnehave i Nord Vest, hvor nogle af de andre børn blev negligeret af deres forældre, og hvor mange blev afleveret med samme ble og tøj, som de havde fået på dagen før," skriver stjernen.

Selvom det er mange år siden, at Burhan gik i børnehaven, så virker det til, at han stadig har kontakt med Christina.

"Idag har hun sin egen lille familie og den hyggeligste isbar på Bornholm. Jeg ville egentlig bare bruge denne solskinsdag på at sende hende min kærlighed," slutter sangeren.

Burhan G har sønnen Dallas med Sarah Zobel.

Se opslaget nedenunder, hvor du også kan se nogle søde billeder af en meget ung Burhan G:

Sponsoreret indhold