Bubbers ekskone taler ud to år efter skilsmissen: - Jeg befinder mig stadig i et sort hul

Det er to år siden, Bubber under stor virak gik fra sin hustru gennem 30 år, fordi han havde gjort familiens tidligere barnepige gravid. 

I den tid har Christina Nørby Ibsen, der sammen med den 56-årige tv-vært er forældre til tre voksne børn, været yderst sparsom med at udtale sig til medierne, men i sin nye podcast "For altid forandret", som kan høres på Podimo, fortæller hun hudløst ærligt om det grimme brud, der trak overskrift efter overskrift i medierne. 

I podcasten vil hun interviewe kendte danskere, der har stået over for uoverskuelige livskriser som kræft, spontane aborter og dødsfald, og i det første afsnit taler hun med sognepræst Kathrine Lilleør om sin egen livskrise.

Artiklen fortsætter under billedet...

Christina Nørby Ibsen er trådt ud af Bubbers skygge og har nu en rolle i den danske storfilm “Retfærdighedens Ryttere”.

Christina Ibsen taler for første gang ud om brudet fra Bubber. Foto: Aller Media DK

- Jeg har været gift i 30 år, og for to år siden finder jeg ud af, at min eksmand har en affære med en kvinde, jeg kender meget godt. Hun var en stor del af vores familie i mange år. Jeg er frustreret over, at jeg stadig efter to år føler en tristhed, sorg og et mørke, jeg ind i mellem synes er svært at komme ud af, fortæller Ibsen til Lilleør. 

Bubbers ekskone beskriver det som, at hendes "livsbillede gik i 1000 stykker":

- Det har været en omvæltning i mit liv. Jeg tror sådan set ikke, jeg kunne tænke mig noget værre, slår hun fast. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Christina Ibsen og Bubber har sammen børnene Oscar, Laura og Sofia. Foto: Martin Høien

I podcasten taler Ibsen, der arbejder som sygeplejerske på Rigshospitalet, og sognepræsten om tilgivelse, forsoning og vrede.

- Jeg kommer aldrig nogensinde til at tilgive hende. Og jeg kan fortælle dig en ting: Jeg er et menneske, der tilgiver rigtig meget, slår Ibsen fast. 

I podcasten, hvor Ibsen jævnligt snøfter ned i mikrofonen og har svært ved at finde ordene, gør hun det klart, at det meste af hendes vrede er rettet mod den tidligere barnepige Signe Rossing - og ikke Bubber: 

- Det, at der har været en kvinde inde over, er ikke noget nyt, men jeg synes nok, at hun har en… Jeg synes faktisk, hun bærer den store skyld, hvis jeg skal være helt ærlig.

Artiklen fortsætter under billedet...

Signe Rossing og Bubber blev for et år siden forældre til en dreng. Foto: Mikael Rieck

Overraskende nok er Ibsen meget mildere stemt, når det kommer til eksmanden og faderen til hendes børn:

- Ham tror jeg godt, jeg kunne tilgive på længere sigt. Ikke lige nu. 

Du kan høre podcasten "For altid forandret" hos Podimo

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close