Kendte11. august 2016

Bror redder sin søsters liv ved at kilde hende

En britisk lillesøster kan takke sin bror for, at hendes alvorlige sygdom blev opdaget i tide. Broderen Aaron opdagede nemlig en alvorlig sygdom hos sin lillesøster Amy, da han kildede hende under en leg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dreng_og_pige.jpg
 (Foto: Privat/GoFundMe)

En helt almindelig leg mellem søskendeparret Aaron og Amy ændrede for nylig alting.

De britiske søskendepar var – som så mange gange før – i gang med at kilde og drille hinanden. De lå på gulvet i deres hjem i Chelmsford, Essex og skraldgrinede.

Men lige netop denne dag endte deres leg i dyb alvor.

For 11-årige Aaron opdagede noget mystisk ved sin syvårige lillesøster Amy, da han kildede hende.

Han opdagede, at den lille pige havde en ”klump” inde bag i munden.

Familien tog straks til lægen med lille Amy, og her kunne lægerne efter flere undersøgelse fortælle den triste nyhed.

https://imgix.seoghoer.dk/amy.jpg
 (Foto: GoFundMe)

Lille Amy står nu over for flere hårde kemobehandlinger. Foto: GoFundMe

Klumpen var en uhyre sjælden form for kræft kaldet rhabdomyosarcoma, en sygdom der kun rammer omkring 60 britiske børn om året.

- Jeg havde en knude i maven, da vi kørte mod hospitalet, men jeg var nødt til at tage mig sammen for børnenes skyld, fortæller moderens Carly til det britiske medie Mirror.

- Jeg kunne bare mærke, at noget var galt med det samme. Min verden faldt fuldstændig sammen, da de fortalte mig det, men Amy har været fantastisk igennem det hele og har kæmpet bravt, fortæller moderen videre.

Amy gennemgik i begyndelsen af juli en større operation for at få fjernet den store knude i sin mund. Men hendes kamp er desværre ikke slut endnu. Hun står således over for ni kemobehandlinger.

Familien forsøger oveni at indsamle penge via indsamlingshjemmesiden GoFundMe, så lille Amy også kan få en anden behandling i USA.

https://imgix.seoghoer.dk/amy_2.jpg
 (Foto: GoFundMe)

Amy sammen med storebror Aaron. Foto: GoFundMe

- Amy er en glad og selvsikker pige, og hun giver mig styrke til at fortsætte, hvis jeg var i hendes sko, ville jeg ligge på gulvet, fortæller hendes mor til Mirror.

Selv om Amy endnu ikke er færdigbehandlet og kræftfri, er familien sikker på, at hendes chancer for at overvinde sygdomme er større, fordi Aaron opdagede den mystiske klump, mens de legede.

- Jeg er simpelthen så stolt af Aaron. Han tænker dog selv, at han har gjort noget forkert, fordi han fandt ud af, at der var noget galt med hende, men i mine øjne har han reddet hende.

- Jeg kan overhovedet ikke takke ham nok for dét, han har gjort. Jeg er simpelthen så stolt, fortæller moderen.

Du kan følge Amys kamp her og selv give et bidrag her.

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_41.png

Sponsoreret indhold