Kendte7. juni 2021

Brooke Shields datter overrasker: - Stolt mor

I USA er gymnasieelevernes galla en begivenhed, som de fleste ser frem til i flere år. For skuespillerindens datter blev det markeret på en helt særlig og rørende måde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brooke_shields.jpg
 Foto: MEGA

I forbindelse med sin 18-årige datters, Rowan Francis, store aften fandt den 56-årige ”Blue Lagoon”-skuespillerinde Brooke Shields en helt særlig kjole frem fra gemmerne.

Som stor Hollywoodstjerne havde hun nemlig gemt på en ganske speciel en af slagsen.

Helt bestemt en rød kjole, som hun selv bar med stor ynde tilbage i 1998 til Golden Globes. Det samme år, som Shields fik sin anden nominering for sin rolle i komedieserien ”Suddenly Susan”.

Og nu kunne hun altså se sin egen datter bære den selv samme kjole på sin egen helt specielle aften.

- Jeg troede det var en særlig aften, da jeg var nomineret til en Golden Globe og bar den her kjole i 1998. Men intet kunne have forberedt mig på at se min egen datter bære den til hendes galla, skrev hun blandt andet til billedet af hende selv og datteren i den røde sag.

Artiklen fortsætter under opslaget

- Stolt mor!

Shields har desuden datteren Grier Hammond på 15 år – begge sammen med manden Chris Henchy, 57, som hun blev gift med tilbage i 2001.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega613175_017.jpg
 Foto: MEGA

Brooke Shields fotograferet sammen med sine to døtre og mand. Foto: MEGA

Det kan altså meget vel være, at den røde kjole også kan bæres af Grier, når hun om et par også får lov at fejre sin egen galla.

Sponsoreret indhold