Kendte20. juni 2022

Britney Spears trukket i retten af far: Nu stopper du

Jamie Spears raser over datterens kritik af ham på de sociale medier - men hun går også efter ham
Jamie Spears og Britney Spears
Jamie Spears (t.v.) hiver nu sin datter i retten.
 Foto: MEGA

SENESTE: Trækker stikket på nettet

Britney Spears' far, Jamie Spears, er blevet så rasende på sin datter over en række beskyldninger, som popsangerinden er kommet med på de sociale medier, at han ifølge TMZ nu vil hive hende i retten.

Siden Britney Spears' værgemål ophørte, har hun nemlig lagt sin far på køl.

Men det har ikke holdt hende tilbage fra offentligt at fortælle, om de ting hun angiveligt blev udsat for under det 13 år lange værgemål, hvor Jamie Spears havde fuld kontrol over hendes liv.

En kontrol, som hun med stor mediebevågenhed, kom ud af under en retssag sidste år.

Ifølge retsdokumenterne indgivet af Jamie Spears går datteren målrettet efter at tale dårligt om faren både på Instagram og i en kommende bog.

Nogle af de beskyldninger, som Jamie Spears vil anfægte, er blandt andet, at Britney Spears påstår, at hun blev tvunget til at give blod til medicinsk behandling, gå i terapi og ikke fik lov til at tage smertestillende medicin.

Han mener, at alle beskyldningerne er vigtige i forhold til at finde ud af, om han misbrugte sin position som værge, hvilket han er blevet beskyldt for at have gjort af Britney Spears og hendes advokat, Mathew Rosengart.

Er selv hevet i retten

Ifølge Jamie Spears har datterens advokat nægtet at gøre yderligere for at imødekomme farens ønske om at få Britney Spears til at forklare de mange beskyldninger.

Mathew Rosengart kalder det endnu et forsøg på at chikanere og intimidere hans egen datter.

Tidligere er det kommet frem, at Jamie Spears selv har forsøgt at undgå rettergang, efter Britney Spears' advokat også har forsøgt at trække faren i retten endnu en gang.

Sponsoreret indhold