Kendte23. oktober 2021

Britney Spears jubler: Endelig er der gode resultater

Den amerikanske popprinsesse har trænet så intenst, at hun nu jubler over sin fantastiske figur
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Britney Spears er efterhånden dronningen af dansevideoer på Instagram, og fredag delte den 39-årige popstjerne endnu en gang en af slagsen på sin profil.

I videoen ses "Toxic"-sangerinden med et stort smil på læberne, og selvom hun har meget at glæde sig over i forbindelse med sin store sejr i den kontroversielle værgemålssag, så er det denne gang noget helt andet, der bliver fejret.

Britney har nemlig smidt nogle overflødige kilo, og det betyder, at hun nu kan vise sine famøse mavemuskler frem.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Det er dejligt endelig at se nogle resultater, skriver hun til opslaget.

Sejrsdansen danses til Bush-nummeret "Glycerine", som ifølge Britney var hendes yndlingsnummer, da hun gik i skole.

Gavin Rossdale, der er forsanger i bandet, har tidligere været gift med sangerinden Gwen Stefani, som i flere år har været gode veninder med Britney.

- En lille hemmelig... Gwen Stefani inviterede mig en dag over for at svømme hos hende, og Gavin fra Bush og jeg svømmede sammen. Bogstaveligt talt det sejeste øjeblik i mit liv, skriver hun.

Britney har tidligere meddelt sine mange Instagram-følgere, at hun ville fokusere mere på sin mentale og fysiske sundhed. Det gjorde hun, efter hun i juni måned fortalte retten i Los Angeles, at hun følte sig fanget, udnyttet og misbrugt i det værgemål, hun har været underlagt siden 2008, og som fortsat betyder, at hun er fuldstændig umyndiggjort.

Sangerindens forlovede, Sam Asghari, der er personlig træner, og det er noget, Britney i den grad sætter pris på.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/britney-spears-sam-asghari-75.jpeg
 Foto: Instagram

Britney og kæresten, Sam Asghari, træner dagligt sammen. (Foto: Instagram)

I juni meddelte hun, at hun var taknemmelig over at have Sam at holde sig i form med.

Britney har i de seneste måneder vist mere og mere af sin veltrænede krop frem, og da hun i sidste måned var på en solferie med Sam, delte hun endda en række vovede nøgenbilleder på sin Instagram-profil.

Noget, flere fans mener, kommer, efter hun har vundet kampen over sin far, Jamie Spears, der måtte træde tilbage som popstjernens værge.

Britney arbejder dog stadig på at blive fuldstændig frigjort fra værgemålet, og mange fans forventer, at der ved den kommende høring den 12. november, vil falde en afgjørelse i forbindelse med, hvornår værgemålet forventes at ophøre helt.

Sponsoreret indhold