Kendte30. juli 2022

Britney Spears afslører bogplaner: - Jeg har et problem

Selvbiografien fra den omstridte verdensstjerne er angiveligt skrevet færdig - den kan bare ikke komme ud
Britney Spears er på vej med en ny bog
Der er mange penge i at sælge bøger på papir. Derfor vil Britney Spears og ikke mindst hendes forlag gerne vente på, at der bliver papir nok.
 Foto: Eduardo Munoz/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvis man bevæger sig en branche, der har brug for papir for at få sine nyheder ud, så ved man, at den seneste udmelding fra Britney Spears nok skal passe.

For ifølge TMZ har hun netop skrevet sin længe ventede selvbiografi færdig.

Problemet er bare, at verdensstjernen nu er i samme båd som aviser og blade verden over: Det er svært at få papir nok.

Og forventningen er, at der bliver brug for rigtigt meget papir til at trykke de millioner af eksemplarer, som Britneys bog kan blive solgt i.

Samtidig er hendes forlag meget interesseret i at have nok bøger klar. Angiveligt har de smidt 98 millioner kroner på bordet for at få Britney til at fortælle ALT.

Papirproblemerne skyldes blandt andet, at de ansatte på papirfabrikker rundt om i verden har strejket, mens andre har fundet mere attraktive job andre steder, hvor der er akut brug for deres hænder.

Britney Spears har mange fans
Nyheden vil sikkert skuffe de mange dedikerede fans, som Britney Spears har.
 Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

Papirmanglen betyder angiveligt, at den planlagte udgivelsen af Britney Spears sikkert høje tanker om sig selv IKKE kommer til at ske i januar næste år.

Hvornår bogen så er på gaden, er p.t. uvist.

Sponsoreret indhold