Kendte22. juni 2020

Brian Austin Green vækker harme med sødt fars dag-foto

Brian Austin Green har fået mor-politiet på nakken, efter han på fars dag postede et søn foto af sig selv og sine tre sønner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega418376_090_0.jpg
 Foto: MEGA

I går blev fars dag fejret i USA, og i den anledning postede Brian Austin Green, der for nylig annoncerede, han skulle skilles fra Megan Fox, et sødt foto af sig selv og de tre sønner, som han har med Fox.

Den 46-årige skuespiller postede et foto, hvor han spiste morgenmad i sengen med sønnerne Noah på syv, Bodhi på seks og Journey på tre.

Artiklen fortsætter under billedet.

Og mellem de mange lykønskninger kunne mor-politiet ikke lade være med at blande sig: Årvågne følgere bed nemlig mærke i, at den yngste søn har en sut i munden.

- Glædelig fars dag... din yngste burde ikke bruge sut i den alder... det forårsager, at de øverste tænder og gummen bliver misdannet... man får en rillet gane... jeg tænkte, at du skulle vide det... min mand er tandlæge... børn bør ikke bruge sut, efter de er fyldt et år, lyder det fra en bekymret følger.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega634821_041.jpg
 Foto: MEGA

Brian Austin Green og Megan Fox med deres tre sønner. Foto: MEGA

"Beverly Hills 90210"-stjernen tager sig tid til at svare sin følger:

- Han bruger den kun om natten, men tak. Jeg har hørt det samme fra vores tandlæge, svarer han.

Og kommentaren fra den bekymrede fan har i den grad sat gang i kommentarfeltet, hvor der i skrivende stund er over 120 kommentarer til "sutte-debatten":

- Måske du skulle passe dig selv, det er ikke dine børn, lyder det fra en følger, mens andre er mere venligt stemte:

- Jeg tror ikke, hendes hensigt var ond - hun nævnte det for børnenes velbefindende - hun ønskede ham en glædelig fars dag. Fred, kærlighed og namaste, lyder det fra en anden følger.

Ifølge Tandlægeforeningen anbefales det, at børn stopper med at bruge sut, inden de er fyldt tre år.

Sponsoreret indhold