Kendte18. juli 2023

Brancos virksomhed ramt af konkurs

Den danske rapper Branco er ramt af en nedtur, da hans virksomhed M4Lmusicgroup er gået konkurs
Rapper Branco
Rapperen Brancos firma er erklæret konkurs.
 Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Tilbage i maj blev Brancos virksomhed, M4Lmusicgroup ApS, sendt til tvangsopløsning, da der var opdaget en graverende fejl i selskabet første og eneste regnskab fra 2021.

To måneder senere er flere ærgerlige nyheder til musikeren.

Selskabet er nu officielt gået konkurs. Det skriver Ekstra Bladet, der har været en tur i cvr-registeret.

Avisen har ligeledes været i kontakt med en talsmand for det nu konkursramte firma, der er alt andet end tilfreds med Erhvervsstyrelsens beslutning.

Vedkommende forklarer, at man mener, alt er blevet drevet lovligt, udover at der er overført 120.000 kroner til et græsk hospital. Pengene gik til en behandling af Brancos datter, der blev behandlet for en livstruende sygdom.

– På baggrund af det har de valgt at stoppe firmaets drift, selv om pengene er indberettet til Skat. Alle andre udlæg er i firmaregi, og omhandler musik og filmprojekter, som kurator ikke finder gældende, selv om der er vedlagt kvitteringer og regnskab af revisoren. Vi håber, denne hetz af Brancos selskaber vil stoppe fremover. Branco er en dygtig forretningsmand, og vi driver firmaerne i overensstemmelse med reglerne, siger talsmanden.

Tvangsopløsningen tidligere på skyldtes, at et regnskab ikke er blevet gennemgået af en revisor. Det behøver regnskaber i mindre selskaber ikke, hvis balancesummen er på fire millioner kroner eller mindre.

Men ifølge Ekstra Bladet havde firmaet aktiver for 4.267.822 kroner i 2022, og derfor er faldt hammeren.

Branco, der i virkeligheden hedder Benjamin Cimatu, udtalte sidste år, at hans datters sygdomsforløb var "den hårdeste kamp nogensinde". Læs mere om det her.

Sponsoreret indhold