Annonce
Kendte8 timer siden

Bragende underskud: Esben Bjerre taber millioner

Det millionstore underskud sender nu selskabets egenkapital i stort minus - men Esben Bjerre giver ikke op
Esben Bjerre er blandt andet kendt fra en række DR-programmer samt podcasten "Her går det godt".
Esben Bjerre er blandt andet kendt fra en række DR-programmer samt podcasten "Her går det godt".
 Foto: Lars H. Laursen
Annonce

LÆS OGSÅ: Esben Bjerre om Sisse Sejr-sagen: - Tusind tak for opmærksomheden

Det har formentlig ikke været det bedste år i Esben Bjerres privatliv.

Professionelt slutter året heller ikke på toppen for den danske journalist og podcastvært, som netop har afleveret regnskab for selskabet Godt Humør ApS.

Og det er med et bragende millionunderskud.

I regnskabsåret, der løber fra 1. juli 2024 til 30. juni 2025, havde selskabet således et underskud på 5.817.170 kroner før skat.

Der kom ellers fint med penge i kassen i løbet af året i firmaet, som Bjerre ejer alene.

Bruttofortjenesten lød på 4.695.272 kroner, men indtjeningen blev ædt op af personaleomkostninger og driftsomkostninger på henholdsvis 2.647.313 og 2.320.315 kroner.

Annonce

Ifølge regnskabet har selskabets ene ansatte, som må formodes at være Bjerre selv, modtaget 2.548.267 i løn i løbet af året. Det svarer til 212.355 kroner om måneden, såfremt alle pengene er gået til ham. Derudover er der udbetalt knap 100.000 kroner i pension og social sikring.

Lønudgifterne er steget med godt 300.000 kroner i forhold til året inden.

Annonce

Opgiver millionlån

Desuden har Esben Bjerre i selskabet foretaget en nedskrivning af finansielle aktiver på 5,3 millioner kroner, hvilket altså er en stor del af årets underskud.

Ifølge Esben Bjerre er der tale om penge, han har investeret og lånt til tilknyttede virksomheder - uden han dog nævner hvilke.

- Selskabet har fortaget kapitalinvesteringer i og udlån til tilknyttede virksomheder for et samlet beløb på 6,4 mio. kr. Beløbet anses for tabt og er udgiftsført i regnskabsåret, skriver han således i ledelsesberetningen og forklarer, at dét er årsagen til det negative resultat.

Annonce

Det store underskud har fået egenkapitalen til at gå i minus med 2.267.153 kroner, men Esben Bjerre forventer at kunne få vendt skuden.

- Ledelsen vurderer, at der vil være positiv indtjening i de kommende år og aflægger derfor årsrapporten under forudsætning af fortsat drift, da kerneforretningen fortsat vurderes som sund, skriver han.

SE og HØR forsøger at få en kommentar til regnskabet fra Esben Bjerre, men han er i skrivende stund ikke vendt retur på henvendelsen.

Annonce

Nedtur på nedtur

"Her går det godt"-journalisten har dog igen og igen trukket overskrifter i løbet af 2025.

Blandt andet blev hans hustru, Sisse Sejr, 31. oktober idømt 30 dages ubetinget fængsel ved Østre Landsret for stalking og idenditetstyveri. I løbet af retssagen kom det frem, at Esben Bjerre havde været hende utro, hvilket fik hustruen til at hævne sig på elskerinden.

Annonce

Heller ikke erhvervsmæssigt har Esben Bjerre kunnet juble meget i løbet af året.

Således har SE og HØR blandt andet beskrevet, hvordan det ifølge revisoren kniber gevaldigt med at overholde loven i firmaet Eighty-Seven ApS, som Esben Bjerre er medejer af. Firmaet skylder desuden et større beløb til Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), ligesom ledelsen selv har millioner til gode.

Annonce

Derudover blev han i foråret ramt af endnu en konkurs, idet tøjfirmaet ER-ET ApS, som han og Christina Rosborg Schledermann hver ejede en halvdel af, løb tør for penge.

I sommer kunne SE og HØR fortælle, at Esben Bjerre endegyldigt opgav håbet om at være gardin-rigmand. Først stoppede han som direktør i Arne Aksel Danmark efter et millionunderskud, og siden blev det også bekræftet, at han helt var ude af firmaet.

Annonce

Arne Aksel har flere gange været ramt af konkurs, men Esben Bjerre var med til at købe aktiverne ud af konkursboet. Men nu er hans altså helt ude.

SE og HØR kunne desuden fortælle, at kurator i et af de tidligere Arne Aksel-selskaber vurderede, at reglerne var blevet brudt i sådan en grad, at flere ledelsesmedlemmer blev indstillet til konkurskarantæne. Sagen, hvor Esben Bjerre dog gik fri, kan du læse mere om herunder:

Annonce

Sponsoreret indhold