Kendte9. april 2022

Børnene ved besked: Kim Kardashian fortæller sandheden om Kanye

Det kan godt være, at den 41-årige realitystjerne ønsker at skåne sine børn fra sit og eksmanden Kanye Wests uenigheder. Alligevel gør hun sig umage med at fortælle dem sandheden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Siden Kim Kardashian officielt søgte om skilsmisse fra den 44-årige ordsmed i februar sidste år, er historierne om hele verdens Kimye ikke ligefrem blevet færre.

Alt tyder på, at Kanye West i den grad ønsker at blive sammen med den mellemste Kardashian-søster – det vidner hans mange udbrud om blandt andet Kim Kardashians komikerkæreste, 28-årige Pete Davidson, om.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_kardashian_skiftede_telefonnummer.jpg
 (Foto: MEGA)

Foto: MEGA

Og der er naturligvis ingen tvivl om, at de to forældre, som nu officielt er blevet skilt, ønsker det bedste for deres fire børn. Alligevel fortæller Kim Kardashian dem sandheden om, hvad der i virkeligheden foregår.

Det sætter ”Keeping Up With the Kardashians”-stjernen ord på overfor tv-vært Robin Roberts i et stort interview, hvor flere medlemmer af Kardashian-klanen er samlet.

– Jeg er virkelig åben og ærlig over for dem. De mindste (fireårige Chicago og toårige Psalm, red.) forstår ikke så meget, men mine to ældste (otteårige North og seksårige Saint, red.) ved, hvad der foregår, forklarer den succesfulde forretningskvinde og realitystjerne og uddyber forholdet til sin rappereks:

– Kanye og jeg har haft samtaler, vi er nødt til at tale sammen hver dag om børnene. Jeg hader, at det er endt sådan her, men når det handler om familien – Kanye og jeg vil altid være familie, forklarer Kardashian-søsteren videre og understreger, at hun i virkeligheden bare ønsker at se sine børn lykkelige og se op til deres far.

– Og det gør de, fastslår hun.

Sponsoreret indhold