Kendte20. august 2023

Bodil Jørgensen frygtede for livet: Har en høj ulykkesrate

Bodil Jørgensen var ude at flyve under stormen "Hans", og det var ikke ligefrem en rareste oplevelse for skuespilleren
Bodil Jørgensen var bange, da hun skulle flyve til Aalborg for at filme "Badehotellet".
Bodil Jørgensen var bange, da hun skulle flyve til Aalborg for at filme "Badehotellet".
 Foto: Birger Storm

Over sommeren har optagelserne til den nye sæson af hitserien "Badehotellet" været i fuld gang i Nordjylland.

Vejret har dog ikke været helt med produktionen, og det fik specielt Bodil Jørgensen at mærke, da hun skulle flyve til Aalborg for at optage scener til serien.

For hun skulle nemlig frem og tilbage, da stormen "Hans" hærgede i Danmark.

- Det var forfærdeligt, når man ikke bryder sig om at flyve. Jeg fløj med nogle mennesker, der havde fløjet rundt i Sydamerika, og de havde aldrig oplevet noget lignend, fortæller hun til SE og HØR, der møder hende før Revyernes Revy på Dyrehavsbakken nord for København.

Bodil Jørgensen var decideret bange under flyveturen, fordi hun også godt ved, at hun nok er mere uheldig end andre.

- Jeg er ikke så glad for at flyve og så med min ulykkesrate, hver gang jeg sætter mig op i noget, griner den 62-årige skuespiller, der henviser til den forfærdelige ulykke, hvor hun var i livsfare efter at være blevet knust af en traktor.

- Men det skal man ikke snakke om. Jeg var glad, da vi kom på sikker grund. Det blæste jo stadig godt i Aalborg, og så kom vi ud til stranden, der var væk, fordi der var bølger helt op til klitterne, fortsætter hun.

Bodil Jørgensen er dog ikke helt færdig med optagelserne. Allerede mandag klokken 05.35 skal hun stå klar, så Revyernes Revy bliver ikke den helt sene aften for hende.

Sponsoreret indhold