Bob Odenkirk taler ud efter hjertetilfælde: – Jeg var meget heldig

I juli måned faldt den 58-årige skuespiller Bob Odenkirk om med et hjertetilfælde, da han var ved at indspille optagelserne til sjette sæson af "Better Call Saul", hvor han spiller hovedrollen.
I et interview med NBC Today taler "Breaking Bad"-skuespilleren ud om den traumatiske oplevelse.
Det skriver New York Post.
Her afslører Bob Odenkirk, at han var tæt på at dø.
– Jeg var meget heldig, at mine medskuespilleren Rhea Seehorn og Patrick Fabian var lige i nærheden, siger han.
Skuespillerkollegerne var hurtige til at tilkalde førstehjælpspersonale, som gav Bob Odenkirk hjertemassage og brugte hjertestarter til at genoplive ham.
– Jeg kan ikke huske noget af det. Men jeg har fået af vide, at det var en chokerende dag på settet. Det var traumatiserende for alle mine medskuespillere, crew-medlemmer og folk, jeg elsker meget højt og som også elsker mig. De stod ved min side og tog på hospitalet med mig, siger han.
Bob Odenkirk blev hasteindlagt efter episoden. Kort tid efter var meldingen, at hans tilstand var stabil.