Kendte20. juli 2021

Blink 182-sanger Mark Hoppus med opløftende nyt trods stadie 4-diagnose

Mandag aften kunne musikeren endelig dele svaret på den afgørende test, han fik taget i sidste uge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mark_hoppus_front_ny.jpg
 Foto: MEGA

Det er kun knap to måneder siden, den 49-årige verdenskendte Blink-182 bassist kunne annoncere, at han var blevet ramt af kræft.

Siden har han løbende givet sine mere end 1 million følgere opdateringer på, hvordan behandlingen går. Senest mandag aften, da han i sin story kunne dele dét svar, som han og hans millionvis af fans har ventet på siden sidste uge.

- Scanningerne indikerer, at kemoen stadig virker! Jeg har stadig flere måneder foran mig med behandlinger, men det er den bedst mulige nyhed, skriver han og fortsætter:

- Jeg er så taknemmelig og forvirret og stadig syg efter sidste uges kemo behandling. Men den gift som lægerne sprøjter i mig, og de søde tanker fra menneskerne omkring mig ødelægger den her cancer. Jeg fortsætter med at kæmpe, slutter han teksten, der kommer som opfølgning på den afgørende test han fik taget for nylig.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mark_hoppus_ig_story.jpg
 Foto: Privat/Instagram

Trods skræmmende diagnose, så kunne bassisten sent mandag aften glæde sine fans med en god nyhed. Foto: Privat/Instagram

Svært ramt

Til trods for den positive indstilling til kampen om livet, så kunne musikeren for nylig åbne op om, hvad det er for en kræftform, der har ramt ham.

Under en livestream på mediet Twitch lød det fra ham, at ”mit blod prøver på at slå mig ihjel”.

- Min kræftform er ikke knoglerelateret, det er i mit blod, forklarede han videre og sagde, at det drejer sig om lymfekræft i stadie 4.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega21721_015.jpg
 Foto: MEGA

Hoppus er gift med Skye Everly, og sammen har de sønnen Jack Hoppus. Foto: MEGA

- Som jeg forstår det, så betyder det, at kræften er til stede fire forskellige steder i min krop. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan de reelt definerer stadie 4, men det er så mange steder, at det er stadie 4, hvilket vist nok er det højeste stadie, der findes.

Sponsoreret indhold