Kendte24. juni 2021

Blink-182-sanger Mark Hoppus med trist melding: - Jeg har kræft

Den 49-årige musiker gennemgår lige nu kemobehandling for at komme den dødelige sygdom til livs
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mark_hoppus.jpg
 Foto: MEGA

Den velkendte Blink-182-bassist og vokalist Mark Hoppus kunne onsdag dele et billede på sin Instagram-story, der chokerede hans mere end 1 million følgere på det sociale medie.

På billedet kunne han nemlig ses sidde på en hospitalsstue med et drop i armen. På billedet skrev han ordene:

- Ja, hej. En behandling mod cancer, tak.

Sangeren fortrød dog hurtigt dog den korte, men barske, udmelding og slettede billedet på sin story igen - men flere nåede at tage et screenshot af chok-meldingen.

Artiklen fortsætter under opslaget

Få timer senere bekræftede han dog den triste nyhed med et længere skriv.

”Jeg har de sidste tre måneder fået behandling med kemo for cancer. Jeg har cancer. Det stinker, og jeg er bange, men på samme tid er jeg taknemmelig for de fantastiske læger, min familie og venner, der hjælper mig med at komme gennem det her”, starter han og fortsætter:

”Jeg har stadig flere måneder foran mig med behandling, men jeg forsøger, så vidt det er muligt at forblive håbefuld og positiv.”

https://imgix.seoghoer.dk/mark_hoppus_ig_skriv.jpg
 Foto: Instagram

Sangeren kunne sent onsdag aften dele den triste melding med sine mere end 1 million fans, at han er blevet ramt af den dødelige sygdom. Foto: Instagram

Sponsoreret indhold