Kendte1. juni 2019

Blind og autistisk dreng imponerer ALLE i talentshow

22-årige Kodi Lee er autist og blind, men det afholder ham bestemt ikke fra at han synge en ganske bestem legemsdel ud af bukserne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-05-31_kl._08.48.39.png
 Foto: America's Got Talent/Youtube

Kodi Lee er 22 år, autist og blind. Og så har han lige væltet alle bagover med sin audition i America's Got Talent 2019 - for Kodi kan synge, så det giver gåsehud ned ad armene.

Kodi bliver fulgt ind på scenen af sin mor, der åbenhjertigt fortæller, at Kodi ikke altid har haft det lige nemt.

- Kodi er blind og autist. Vi fandt ud af, at han elskede musik rigtig tidligt. Han lyttede til det, og hans øjne blev kæmpestore, og så begyndte han at synge. Og jeg fik tårer i øjnene, for jeg fandt ud af: "Oh my god. Han er en entertainer", forklarer Kodis mor Tina Lee.

Heldigvis har musikken hjulpet ham igennem de svære ting, livet kan medføre, når man er autist.

- musikken og at optræde har medvirket, at han har været i stand til at modstå at leve i denne verden, for når man er autist er det rigtig svært at gøre de samme ting, som alle andre mennesker. Det har faktisk reddet hans liv at spille musik, forklarer hun.

Og så bliver Kodi ellers fulgt til klaveret, hvor han begynder at spille - og synge, så samtlige øjne bliver våde.

Han slutter af med stående klapsalver fra både dommere og publikum.

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-05-31_kl._09.14.55.png

Foto: America's Got Talent/YouTube

- Jeg vil huske dette øjeblik i resten af mit liv, siger Simon Cowell, inden turen går videre til meddommer Gabrielle Union.

- Jeg er ny dommer i denne sæson, og jeg er også ny mor dette år. Det er det sværeste job, jeg nogensinde har haft - men også det mest givende job, jeg nogensinde har haft. Du vil bare gerne give dine børn månen, stjernerne og regnbuerne. Og i aften giver jeg dig noget ganske specielt, siger hun.

Og så sker det. Til tårer, stående bifald og jubelråb trykker Gabrielle på the golden buzzer, der betyder, at Kodi Lee står i midten af konfetti-guldregn og går direkte videre til America's Got Talent-liveshows i Hollywood.

- Du har ændret verden, siger Gabrielle, da Kodi er kommet ud bagved.

Se Kodis vilde audition herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold