Kendte25. juli 2021

Billede bekræfter: Jennifer Lopez og Ben Affleck er sammen igen

Efter Jennifer Lopez' seneste Instagram-opslag kan der ikke længere være tvivl om, at stjerneparret er tilbage sammen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det har længe været en offentlig hemmelighed, at "Bennifer" er en ting igen, men nu må selv de største tvivlere være overbevist.

48-årige Ben Affleck og 52-årige Jennifer Lopez er flere gange blevet set sammen i offentligheden, men uden selv at have bekræftet noget.

I forbindelse med JLo's bedste veninde gennem mange år Leah Reminis 51-års fødselsdag delte Remini fredag et billede af parret sammen til festen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210704-120826-3-1920x2092we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix

Og det har tilsyneladende inspireret Jennifer Lopez til at slå en stor, fed streg under, at hun og Affleck er officielle.

Jennifer Lopez fyldte lørdag 52 år, og det blev markeret med en Instagram-billede, hvor skønheden poserer letpåklædt på en luksusbåd.

"5 2... what it do," lyder teksten til opslaget.

På det sidste billede i opslaget er JLo dog ikke alene - her står hun og kysser inderligt med flammen Ben Affleck.

Artiklen fortsætter under opslaget...

De første afsløringer af, at det celebre par igen havde fundet melodien, kom allerede i april - få måneder efter at Jennifer Lopez sluttede forholdet med sin tidligere forlovede Alex Rodriguez.

Jennifer Lopez og Ben Affleck var forlovede fra 2002 til 2004.

Sponsoreret indhold